Gå til resume Gå til indhold

Når du køber varer på lagersalg

Artikel

Der gælder de samme regler for de varer, du køber på et lagersalg, som gælder for alle andre varer, men det kan være svært at bevise, hvor og hvornår varen er købt, og hvad der er betalt for den.

Gå til indhold

Varer du køber på outlet, lagersalg og lignende er dækket af købelovens regler – også selvom de sælges til nedsat pris.

Hvis en vare sælges til nedsat pris, fordi den har en fejl, kan sælgeren inden købet oplyse dig om den konkrete fejl, og du kan så ikke senere klage over netop den fejl.

Hvem står for lagersalget?

Opdager du, at varen har en fejl, der er dækket af købeloven, eller den i øvrigt ikke er som aftalt, kan du klage til sælgeren lige så vel som i en almindelig butik. Problemet er bare, at lagersalget måske er lukket, når du opdager fejlen. Der er derfor vigtigt, at du ved, hvem der er ansvarlig for lagersalget.

Det vil ofte være en butik, en importør eller en producent, der afholder lagersalget, og det er dertil, du skal klage, hvis der er mangler ved varen.

Bon eller kvittering

Det er dig, der skal bevise, hvor og hvornår du har købt varen, og hvad den har kostet. Normalt vil en bon eller kvittering være tilstrækkeligt bevis for dit køb. Der vil ofte stå de nødvendige oplysninger. Når du handler på lagersalg, i markedsboder og lignende, kan du komme ud for, at du modtager en lap papir i stedet for en bon, eller slet ikke får en bon. Det kan i praksis afskære dig fra senere at klage, hvis varen er mangelfuld.

Hvis du vil bevare muligheden for at udnytte din reklamationsret, skal du derfor sørge for at få en form for dokumentation for købet. Det kan være sælgerens stempel, eller du kan betale med dankort, hvis det er muligt. Hvis du betaler med dankort, skal du kun købe én vare ad gangen, ellers kan du ikke senere se, hvad den enkelte vare har kostet.

Det kan være en overtrædelse af markedsføringsloven, hvis en erhvervsdrivende i forbindelse med et salg af varer til forbrugere nægter at udlevere en bon eller kvittering, der beviser købet.

Sidst opdateret:   13. december 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.