På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Reparation og ombytning uden udgift for forbrugeren

Artikel

Når en vare har en fejl, som sælgeren er ansvarlig for, og sælgeren skal reparere eller ombytte varen efter reglerne i købeloven, skal det være uden udgift og uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

Gå til indhold

Udgangspunktet er, at sælgeren betaler alle de omkostninger, der opstår i forbindelse med en afhjælpning eller en ombytning. Du skal derfor ikke finde dig i at skulle betale fx fragtmand eller porto, når en vare skal sendes til reparation.

Læs mere om transport af den mangelfulde vare 

Emballage

Når der er tale om en mangel ved varen, kan sælger ikke forlange, at du sender varen i den originale emballage. Hvis sælger forlanger, at varen pakkes i en speciel emballage, fx en formstøbt flamingokasse, må han sende dig en kasse. Ellers er det dit eget ansvar, at varen er pakket forsvarligt ind.

Hvad er ”væsentlig ulempe”

En afhjælpning eller ombytning skal ske uden væsentlig ulempe for dig. Nogen ulempe må du altså finde dig i, men ikke mere end det der er nødvendig i den aktuelle situation. Du skal fx sørge for, at varen bliver bragt til sælgeren, eller være hjemme og vente på en montør. Du skal også klare dig uden varen i en periode.

Hvis ulempen bliver for stor, fx ved at have en vare til reparation, må du stille krav til sælger om at låne en anden vare, eller at du i stedet for reparation får ombyttet varen til en ny.

Du kan ikke forlange betaling, hvis du må undvære varen eller tage fri fra arbejdet, fordi du fx må vente på en montør eller fragtmand. I enkelte tilfælde kan du forlange erstatning udover afhjælpning eller ombytning, men det kræver, at du kan dokumentere, at du har haft et økonomisk tab, at tabet ikke har kunnet undgås, og at sælger kan gøres ansvarlig for dit tab.

Se videoen: Hvor mange gange må sælgeren reparere din mobil?

Sidst opdateret:   22. november 2011
 
 
Sælgeren har som udgangspunkt ét forsøg til at reparere din mobil, men der er undtagelser. Lær, hvad dine rettigheder er i forbindelse med reparation.

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.