Det vil han have ret til i en række tilfælde, men han må vurdere de to muligheder. Hvis du vælger, at få manglen afhjulpet, fx ved en reparation, kan sælgeren i en række tilfælde afvise det mod at tilbyde dig at bytte til en ny vare.
Vurdering af de to muligheder
Hvis sælgeren vil afvise dit krav om ombytning, må han lave en afvejning af fordele og ulemper, pris og tid ved de to muligheder:
- Er det overhovedet muligt at ombytte?
- Er det overhovedet muligt at reparere?
- Hvor lang tid vil det tage?
- Hvad vil de to muligheder hver især koste?
Sælgeren kan afvise dit krav om at få en ny vare:
- Hvis det ikke er muligt at ombytte
- Hvis det er urimeligt dyrt i forhold til, hvad det vil koste at afhjælpe, fx at reparere
- Hvis varen er meget slidt, måske tæt på at være slidt op
Sælgeren kan ikke afvise dit krav om ombytning:
- Hvis det tager meget lang tid at reparere
- Hvis sælgeren har prøvet at reparere den samme fejl flere gange før
- Hvis der er mange forskellige fejl ved varen
Sælgeren kan afvise dit krav om reparation:
- Hvis det ikke er muligt at afhjælpe, fx at reparere
- Hvis det er urimeligt dyrt
Hvis det ikke er muligt hverken at reparere eller omlevere, kan du i stedet:
- Få pengene tilbage – hæve købet
- Få et afslag i prisen
Du kan dog ikke forlange at hæve købet og få pengene tilbage, hvis der er tale om en uvæsentlig mangel.
Sidst opdateret:
5. november 2012