Hvis du er det mindste i tvivl, bør du altid på forhånd spørge, om varen er original og bede om bevis på dette.
I Danmark er det ikke ulovligt at købe kopivarer til eget brug.
Køb ikke kopivarer på nettet uden for EU
Hvis du køber en kopivare på nettet uden for EU, må du ikke indføre den til et EU-land. SKAT har ret til at tilbageholde og destruere varen, og du har ikke krav på erstatning. Du kan også risikere, at det firma, der har rettighederne til det aktuelle mærke, stævner dig.
Læs mere om kopivarer hos skat.dk
Hos Forbruger Europa kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du handler på nettet mht. til kopivarer.
Læs om kopivarer på internettet hos Forbruger Europa.
Hos stoppiraterne.dk, en hjemmeside drevet af Ministeriernes Netværk om Piratkopiering, kan du læse meget mere om, hvilke love og regler der gælder for piratkopiering.
Bliv klogere på lovene og reglerne, der gælder for piratkopiering hos stoppiraterne.dk.
Når du bevidst køber kopivarer
I nogle lande gælder andre regler end i Danmark. Det kan derfor være lovligt, at en virksomhed i et andel land producerer og sælger kopier, fx af danske møbelklassikere. Det kan altså være lovligt i det land, det foregår i, og hvis det er inden for EU, kan du også lovligt købe dem hjem til eget brug. Problemet opstår, hvis du senere ønsker at sælge disse kopivarer. Det må du til gengæld ikke, da det ikke er lovligt at videresælge kopivarer i Danmark.
Sidst opdateret:
15. november 2011