Det er ikke-fysisk handel, når du og sælgeren ikke mødes ved handel og betaling. Nethandel, køb ved vareautomater, ubetjente kasser i varehuse, betalingsautomater og betalingsanlæg ved en bro, er alt sammen ikke-fysisk handel eller fjernsalg.
I den ikke-fysiske handel er det tilladt forretningerne at opkræve gebyr for både debet- og kreditkort af dig, uanset hvilken betalingskort du bruger. Det er forretningernes eget valg, om de vil opkræve gebyrerne eller ej.
Vælger forretningerne at opkræve gebyret hos forbrugerne, må forretninger ikke opkræve et gebyr, der er højere end det gebyr, forretningen selv betaler til sin indløser for det pågældende betalingskort. Forretningen kan vælge at opkræve et lavere gebyr, end det der betales til indløser.
Forretninger, der opkræver et gebyr for brug af betalingskort, skal på tydelig måde oplyse forbrugerne om det. Oplysningerne skal gives inden forbrugerne har iværksat betalingen med et betalingskort, så der er en reel mulighed for, at forbrugeren kan ændre betalingsmåde.
Se reglerne for gebyrerne i ikke-fysisk handel