På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Hvordan er bilen købt?

Artikel

Dine rettigheder varierer alt efter, om du har købt bilen af en privat sælger, en forhandler, via internettet, på auktion, i kommissionssalg eller gennem en formidler.

Gå til indhold

Køb hos en privat sælger medfører, at købet ikke er et 'forbrugerkøb', der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler. Du er dog ikke helt uden rettigheder. Ved uenighed kan du ikke klage til Ankenævn for biler, men må gå til en advokat eller til retshjælpen. Læs mere om privatkøb

Køb hos en forhandler medfører, at købet er et forbrugerkøb, der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler. Ved uenighed kan du klage til Ankenævn for biler.

Køb hos en forhandler via internettet medfører, dels at købet er et forbrugerkøb, der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler, dels at du har ret til at fortryde aftalen i op til 14 dage efter leveringen. Ved uenighed kan du klage til Ankenævn for biler.

Køb på auktion medfører, at 'indsætteren' (den der indleverer varen til auktion) hæfter som sælger. Hvis auktionsfirmaet ikke vil oplyse, hvem indsætteren er, hæfter de selv som sælger.

I kommissionsalg sælger forhandleren bilen i eget navn, men for en andens regning. Forhandleren hæfter, hvis der er mangler ved bilen. Købet er et forbrugerkøb, der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler. Ved uenighed kan du klage til Ankenævn for biler.

Formidler/fuldmægtig. Hvis forhandleren oplyser, at han handler på vegne af en privat forbruger, hvis navn også står på slutsedlen som 'sælgernavn', er det et forbrugerkøb, der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler. Gem altid annoncen, så man kan se, hvem der har sat bilen til salg. Du kan ikke klage til Ankenævn for biler, da dit krav skal rettes mod den private bilsælger. Du må gå til en advokat eller til retshjælpen.

Sidst opdateret:   23. november 2005
 
 
Video: Når du køber brugt bil
Se forbrug.dks video om de ting du skal være opmærksom på, når du køber en brugt bil.

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Undgå ubehagelige overraskelser, når I køber studenterhuer
Læs vores råd og vejledning om, hvad I skal være opmærksomme på når i bestiller og modtager jeres studenterhuer.
10 gode råd om leje af feriehus
Når du skal leje et feriehus, er der flere ting, du selv kan gøre for at sikre, at ferien bliver, som du ønsker.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
6 gode råd hvis du er gravid og skal rejse med fly
Læs reglerne for, hvor langt henne du må være i din graviditet, når du skal rejse med fly.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.