På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Hvordan er bilen købt?

Artikel

Dine rettigheder varierer alt efter, om du har købt bilen af en privat sælger, en forhandler, via internettet, på auktion, i kommissionssalg eller gennem en formidler.

Gå til indhold

Køb hos en privat sælger medfører, at købet ikke er et 'forbrugerkøb', der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler. Du er dog ikke helt uden rettigheder. Ved uenighed kan du ikke klage til Ankenævn for biler, men må gå til en advokat eller til retshjælpen. Læs mere om privatkøb

Køb hos en forhandler medfører, at købet er et forbrugerkøb, der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler. Ved uenighed kan du klage til Ankenævn for biler.

Køb hos en forhandler via internettet medfører, dels at købet er et forbrugerkøb, der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler, dels at du har ret til at fortryde aftalen i op til 14 dage efter leveringen. Ved uenighed kan du klage til Ankenævn for biler.

Køb på auktion medfører, at 'indsætteren' (den der indleverer varen til auktion) hæfter som sælger. Hvis auktionsfirmaet ikke vil oplyse, hvem indsætteren er, hæfter de selv som sælger.

I kommissionsalg sælger forhandleren bilen i eget navn, men for en andens regning. Forhandleren hæfter, hvis der er mangler ved bilen. Købet er et forbrugerkøb, der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler. Ved uenighed kan du klage til Ankenævn for biler.

Formidler/fuldmægtig. Hvis forhandleren oplyser, at han handler på vegne af en privat forbruger, hvis navn også står på slutsedlen som 'sælgernavn', er det et forbrugerkøb, der giver dig den særlige beskyttelse efter købelovens forbrugerkøbsregler. Gem altid annoncen, så man kan se, hvem der har sat bilen til salg. Du kan ikke klage til Ankenævn for biler, da dit krav skal rettes mod den private bilsælger. Du må gå til en advokat eller til retshjælpen.

Sidst opdateret:   23. november 2005
 
 

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Før du klager til Forbrugerklagenævnet, skal du gøre dig klart, at der også kan være ulemper ved at starte en klagesag. Den økonomiske udgift er ikke høj, men der kan gå nogen tid, før klagesagen er afgjort, og du må normalt ikke bruge varen i mellemtiden.
Du skal blot udfylde nogle felter med information om varen eller tjenesteydelsen, og så vil du med det samme kunne se, om du har mulighed for at få behandlet klagen.
Hvis du allerede har en klagesag hos Forbrugerklagenævnet kan du logge ind med dit NemID eller brugerkonto og se, hvor langt din sag er i processen.
Firmatjek
På Firmatjek kan du søge på et elektronisk danmarkskort og se hvilke virksomheder, der ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser.
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.