I praksis betyder det, at du kan klage til Forbrugerklagenævnet, hvis du får problemer i forbindelse med køb og montering af fx en hækspoiler, en tagbagagebærer, en cd-, eller dvd-afspiller, en radio, et GPS-anlæg eller en bilbarnestol. Det er dog en forudsætning, at prisen er mindst 800 kr. Her er der tale om tilbehør, du kan montere på bilen eller afmontere efter behov og lyst.
Du kan derimod ikke klage til Forbrugerklagenævnet, hvis problemerne drejer sig om køb og montering af fx motor, gearkasse, bilruder, dæk, fælge, døre eller udstødning, som alt sammen er bestanddele af bilen, og nødvendige for at bilen kan køre og er lovlig.
I bekendtgørelsen om forbrugerklager fremgår det alene, at Forbrugerklagenævnet ikke har kompetence til at behandle bestanddele af biler, men det er ikke klart defineret, hvad der er en bestanddel, og hvad der er tilbehør. Forbrugerklagenævnet vil derfor i den kommende tid skulle tage stilling i en række sager om, hvorvidt en vare er en bestanddel af en bil, og derfor uden for nævnets kompetence, eller om det er tilbehør, og derfor kan behandles af nævnet.
Sidst opdateret:
9. juni 2011