På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Hvad er en mangel efter købeloven?

Artikel

Varen behøver ikke at være i stykker for at have en mangel. Som du kan se herunder, kan mangler være et vidt begreb. For at noget er en mangel efter købelovens regler, skal manglen eller årsagen til den være til stede på købstidspunktet.

Gå til indhold

Ordet ”mangel” skal forstås bredt. Det er ikke alle fejl ved en vare, som er en mangel efter købeloven. Der er kun tale om en mangel, hvis fejlen eller årsagen til fejlen var til stede på det tidspunkt, hvor du fik varen leveret. Manglen kan godt vise sig et stykke tid efter købet, eller du opdager den først efter et stykke tid.

Eksempler på mangler efter købeloven:

  • Varen svarer ikke til den betegnelse, den er solgt under. Sofaen er solgt som en lædersofa, men det viser sig, at kun hynderne er læder, mens stellet er beklædt med kunstlæder.
  • Sælgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger, som har betydning for dit valg. Sælgeren reklamerer med, at tv-apparatet er sat ned fra 8.000 kr. til 3.000 kr. Reelt har det aldrig kostet mere end 3.500 kr.
  • Tidligere salgsled, fx importøren eller producenten, har i fx annoncer eller på emballagen givet urigtige eller vildledende oplysninger om varen. Der er ikke lys i fryseskabet, som det ellers var vist i firmaets brochure.
  • Sælgeren undlader at give dig oplysninger om varen, selvom det har betydning for dit valg, og han kendte oplysningerne eller burde have kendt dem. Du køber et komfur, men får ikke at vide, at det har stået på sælgerens lager i fem år.
  • Du får ikke de nødvendige oplysninger om varens montering, vedligeholdelse, anvendelse og opbevaring. Det viser sig, at den jakke, du har købt, hverken tåler vask eller rens, men det fik du ikke oplyst ved købet.
  • Varen svarer ikke til det, du havde aftalt med sælgeren. Du har bestilt en sort cykel, men får leveret en grøn.
  • Varen er ikke egnet til det formål, man normalt bruger den type varer til. De tykke travesko, du har købt, tåler ikke fugtigt vejr.
  • Varen er ikke egnet til det, du skal bruge den til, selvom sælger har bekræftet, at den var egnet. Sælgeren, der ved, hvilken computer du har, og hvor gammel den er, anbefaler dig en bestemt printer. Det viser sig, at printeren ikke dur til din gamle computer.
  • Varen har ikke den holdbarhed, som du med rimelighed måtte vente. Din nye vaskemaskine bryder sammen efter kun 10 måneders brug på grund af en fejl i motoren.
  • Varen svarer ikke til den vareprøve, du har fået vist, da du bestilte varen. Det tæppe, du får leveret, har en anden nuance end den tæppeprøve, du fik vist i butikken.

Læs om reparation og ombytning af varer

Sidst opdateret:   17. september 2009
 
 

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.