Køb af 20 færgebilletter med udløbsdato

En forbruger ønskede i 2006 at købe et 20-turshæfte til færgeoverfarter hos en erhvervsdrivende. Da den erhvervsdrivende var løbet tør for hæfter, fik forbrugeren i stedet udleveret 20 enkeltbilletter. Billetterne var påstemplet en udløbsdato, som var godt et år efter købet. Forbrugeren fik mundtligt oplyst, at billetterne senere kunne byttes til et hæfte uden udløbsdato.

Forbrugeren henvendte sig til den erhvervsdrivende i 2008 og ønskede at få ombyttet 8 resterende billetter. Det blev afvist, da billetterne var udløbet, og derfor ikke kunne anvendes. Det blev tillige afvist, at forbrugeren var blevet lovet en ombytning til billetter uden udløbsdato. Den erhvervsdrivende oplyste, at de ikke skulle følge de almindelige regler for gavekort eller gavebeviser, da udgifterne til brændstof kunne variere. Forbrugeren fastholdte, at han var blevet lovet en ombytning. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Nævnet bemærker indledningsvist, at det af indklagede bestrides, at klageren har fået lovning på ombytning af de købte billetter med påtrykt udløbsdato til billetter uden påtrykt udløbsdato. Endvidere bestrider indklagede, at der findes billetter uden udløbsdato.

Da klageren ikke kan føre bevis for sin påstand om en mundtlig aftale om ombytning af billetterne, anser nævnet spørgsmålet for at være bevisuegnet.

Nævnet bemærker herefter, at indklagede i sine forretningsbetingelser oplyser, at forældede billetter ikke refunderes. Efter nævnets opfattelse udgør dette ikke tilstrækkelig oplysning om, at billetter med overskreden udløbsdato ikke kan anvendes, eller at den rejsende ikke kan benytte billetterne mod betaling af en eventuel prisstigning.

Endvidere bemærkes det, at klageren har købt 20 enkeltbilletter som erstatning for et samlet 20-turs hæfte, idet det pågældende hæfte var udsolgt. Idet klageren betalte den samme pris for de 20 enkeltbilletter, som et 20-turs hæfte koster, anser nævnet herefter de 20 enkeltbilletter som værende det samme som et 20-turs hæfte.

Efter nævnets opfattelse må 20-turs hæftet sidestilles med en forudbetaling for en tjenesteydelse, som er aftalt udført inden 10. november 2007. Det skyldes klagerens forhold, at indklagede ikke har fået lejlighed til at præstere ydelsen (færgeoverfarten) inden for den aftalte tid, idet klageren først henvendte sig med de resterende 8 billetter d. 27. juni 2008. Der foreligger derfor såkaldt fordringshavermora, dvs. det forhold, at afviklingen af et skyldforhold inden for den aftalte tid er blevet hindret alene ved fordringshaverens forhold.

Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at skyldneren ikke i almindelighed bliver fritaget for at præstere sin ydelse, blot fordi der indtræder fordringshavermora, men forpligtelsen vil blive lempet i det omfang, det er nødvendigt for at undgå, at forpligtelsen bliver mere byrdefuld for skyldneren, jf. herved principperne i købelovens §§ 33-37. Indklagede kan derfor eksempelvis kræve eventuelle merudgifter, f.eks. som følge af prisstigninger i den mellemliggende periode, betalt af klageren, men skal i øvrigt præstere ydelsen som aftalt.

Indklagede har imidlertid ikke henvist til omstændigheder, der gør det ekstra byrdefuldt for indklagede at præstere ydelsen, men har blot nægtet at præstere denne. Da dette er sket med urette, foreligger der en væsentlig misligholdelse fra indklagedes side, og klageren er derfor berettiget til at hæve aftalen og kræve vederlaget på 988 kr. tilbagebetalt.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.