Gå til resume Gå til indhold

Aftale om flytning blev annulleret

Afgørelse

Da den erhvervsdrivende annullerede aftalen, måtte forbrugeren indgå aftale med et andet flyttefirma. Forbrugeren var berettiget til erstatning for prisforskellen.

Gå til indhold

Efter forbrugeren og den erhvervsdrivende havde indgået aftale om, at den erhvervsdrivende skulle foretage en flytning for forbrugeren, kontaktede den erhvervsdrivende forbrugeren dagen før flytningen og meddelte, at flytningen ikke kunne gennemføres. Den erhvervsdrivende udeblev herefter fra flytningen dagen efter. Forbrugeren måtte derfor kontakte et andet flyttefirma, og krævede, at den erhvervsdrivende skulle erstatte prisforskellen mellem aftalerne. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Da indklagede ikke har besvaret Forbrugerstyrelsens henvendelser behandles sagen på baggrund af klagerens oplysninger.

Nævnet lægger til grund, at klageren indgik aftale med indklagede om flytning af klagerens indbo den 20. december 2008 for 5.000 kr., og at indklagede ved klagerens henvendelse dagen forinden meddelte, at han ikke ville være i stand til at opfylde aftalen, hvorefter han udeblev fra flytningen dagen efter.

Indklagede har således misligholdt den indgåede aftale, og skal stille klageren økonomisk, som om aftalen var blevet opfyldt. Dette betyder, at indklagede skal betale klageren differencen mellem den aftalte pris og den pris, som klageren har måttet betale for gennemførelsen af flytningen med et andet firma, og som efter den sagkyndiges oplysninger er yderst rimelig. Indklagede skal derfor dække merudgiften ved flytningen og erstatte klageren 5.619,75 kr. ”Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.

Dato for afgørelse:
12-01-2010
 
Sagsnummer:
09/01218
 
Sidst opdateret:   16. februar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.