En forbruger foretog tilmelding på internettet til et af udbyderens abonnementer, hvor der alene betales for forbruget. Hun var kun lige blevet 17 år, men opgav urigtigt fødselsår for at fremstå som myndig, da det var en betingelse for at oprette abonnementet. Der skulle indsættes penge på en taletidskonto, som til en enhver tid dækkede forbruget. Efter vilkårene kunne forbrugeren dog regne med en vis mindre kredit, hvis forbruget overskred den indbetalte taletid - nemlig op til 7 dage eller højst 200 kr. Derefter ville tjenesten blive lukket uden varsel.
Forbrugeren foretog de første 9 måneder indbetalinger, der dækkede forbruget, men i de følgende måneder blev der oparbejdet en gæld på 5.508 kr. Forbrugeren modtog ikke i denne periode, som det ellers var sædvanligt, advarsler om indbetaling af taletid. Udbyderen lukkede kontoen og krævede betaling.
Forbrugeren henviste til, at tjenesten burde have været spærret i henhold til abonnementsvilkårene, og at hun var umyndig ved aftalens indgåelse og derfor alene burde hæfte for 200 - 500 kr. Udbyderen fastholdt kravet om betaling, og forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
"Klageren kunne som 17-årig ikke selv forpligte sig ved den indgåede aftale, som derfor er ugyldig, jf. værgemålslovens § 1, stk. 2, sammenholdt med § 44. Klageren opgav imidlertid ved indgåelsen af den elektroniske aftale et urigtigt fødselsår, således at hun fremstod som myndig, og parternes mellemværende skal derfor opgøres i medfør af værgemålslovens § 45, stk. 1 og 2, som er sålydende:
"
§ 45. Bliver en aftale ugyldig efter § 44, fordi den ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte.
Stk. 2. Har den umyndige givet urigtige oplysninger om sin berettigelse til at indgå en aftale og derved forledt den anden part til at indgå aftalen, kan det, uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes rimeligt, pålægges den umyndige at erstatte det tab, som aftalen har medført."
Ved vurderingen af hvilken erstatning, det er rimeligt at lade klageren betale til indklagede, har nævnet især lagt vægt på følgende omstændigheder:
Indklagede – som måtte være klar over, at indklagedes abonnementstilbud også kunne være attraktivt for unge under 18 år – foretog ved abonnementets oprettelse ingen kontrol af klagerens oplysninger vedrørende hendes personlige data.
Klageren overholdt de første 9 måneder efter aftalens indgåelse abonnementsvilkårene, men synes herefter at have fået personlige problemer, som indebar, at hun ikke havde den fornødne kontrol over sit telefonforbrug. Dette kunne imidlertid samtidig have været undgået, såfremt indklagede havde sørget for at spærre telefonen i overensstemmelse med abonnementsvilkårenes bestemmelse herom, jf. herved vilkårenes pkt. 9.2, hvorefter kunden højst kunne regne med en kredit på op til 7 dage eller højst 200 kr., og hvorefter indklagede senest 7 dage efter overskridelsen ville lukke for tjenesten uden yderligere varsel.
Nævnet finder det på den anførte baggrund rimeligt, at klageren alene skal betale en erstatning på 500 kr. til indklagede, hvori skal modregnes gebyret på 80 kr. for sagens behandling ved Forbrugerklagenævnet, jf. forbrugerklagenævnslovens § 9, stk. 3, således at indklagedes krav herefter udgør 420 kr."
Sidst opdateret:
10. maj 2004