Fortolkning af returret

En forbruger købte en trådløs telefon samt headset til i alt 4.200 kr. Aftalen om købet blev indgået den 7. juni 2006, men da headsettet ikke var på lager, betalte og afhentede forbrugeren først varen den 4. juli 2006.  

Da forbrugeren afprøvede telefonen, syntes hun ikke, at den levede op til hendes forventninger. Forbrugeren henvendte sig derfor til den erhvervsdrivende den 7. juli 2006 og oplyste, at hun ønskede at benytte den 8 dages returret, som den pågældende butikskæde reklamerede med.

Den erhvervsdrivende afviste, at forbrugeren kunne benytte returretten, fordi varen var brugt, og fordi der var gået mere end 8 dage efter købsaftalen blev indgået. Den erhvervsdrivende tilbød i stedet, at forbrugeren kunne betale et gebyr på 20 procent af købesummen mod returnering af varen. Gebyret blev opkrævet, fordi varen skulle afrenses og afkodes, før den kunne videresælges.

Forbrugeren accepterede nødtvungent at betale gebyret på 840 kr. men forlangte kort tid efter, at få den fulde købesum retur. Den erhvervsdrivende fastholdt, at de havde indgået en bindende aftale, og at der ikke var mangler ved varen. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

Forbrugerklagenævnet har tidligere afgjort en lignende sag, hvor det blev fastslået, at returretten gjaldt fra varens levering. Det fremgår af aftalelovens § 38 b, at tvivl fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren. En sproglig fortolkning støtter, at fristen skal regnes fra levering, hvilket også svarer til indholdet af den lovbestemte fortrydelsesret, som gælder ved køb af varer ved fjernsalg (forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2).  

På baggrund af ovenstående lægger nævnet til grund, at returretten endnu ikke var udløbet, da klageren henvendte sig tre dage efter varen var blevet hentet og betalt.

Indklagede har afvist, at klageren kan benytte returretten, fordi varen er brugt. Klageren har oplyst, at varen alene er prøvet, og at der ikke blev kodet noget ind på telefonen.

Der er praksis, der peger i retning af, at indklagede udtrykkeligt skal oplyse, hvis returretten er betinget af visse forhold. Returretten skal fortolkes efter aftalelovens § 38b, således at tvivl om forståelsen fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren. Da indklagede ikke har præciseret, at varen ikke måtte afprøves ved aftaleindgåelsen, lægger nævnet til grund, at returretten kan benyttes. Det følger endvidere af forbrugeraftaleloven, som gælder ved køb af varer ved fjernsalg, at en vare kan bruges, medmindre forbrugeren udtrykkelig er gjort opmærksom på, at fortrydelsesretten ikke gælder for varer, der er taget i brug, hvis det efter varens art er åbenbart, at brugen medfører en formindskelse af varens salgsværdi (forbrugeraftalelovens § 20, stk. 3, nr. 1).

Da klageren ikke har fået oplyst, at varen ikke måtte prøves, og da klagerens brug af telefon og headset ikke afskærer indklagede for at sælge varen på ny, var klageren berettiget til at anvende returretten og få den fulde købesum retur. Indklagede skal derfor tilbagebetale gebyret på 840 kr. til klageren”. Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.