En forbruger fortrød inden 14-dages fristens udløb købet af en mobiltelefon og returnerede den til den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende nægtede dog at tage telefonen tilbage, da telefonen var ridset. Telefonen blev returneret til forbrugeren, som dog ikke hentede den på posthuset, hvorfor telefonen blev sendt retur til sælgeren. Forbrugeren indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet og forlangte købesummen tilbagebetalt. Forbrugerklagenævnets sekretariat bad flere gange den erhvervsdrivende fremsende telefonen til nævnet, således at nævnet kunne vurdere, om telefonen kunne tilbageleveres i væsentlig samme stand. Nævnet modtog ikke telefonen. Forbrugerklagenævnet traf herefter følgende afgørelse:
”Klageren har bestilt mobiltelefonen via indklagedes hjemmeside. Der foreligger derfor et fjernsalg omfattet af forbrugeraftalelovens kap. 4, hvorefter klageren har krav på 14 dages fortrydelsesret.
Det er ubestridt, at klageren rettidigt inden for denne frist har returneret telefonen til indklagede, hvorfor klageren som udgangspunkt er berettiget til få det betalte tilbage, jf. herved forbrugeraftalelovens § 21, stk. 2.
Indklagede har imidlertid gjort gældende, at klageren ikke har opfyldt lovens betingelser for udnyttelse af fortrydelsesretten, idet telefonen har været brugt i en sådan grad, at den er ridset, hvorfor den ikke kan tilbageleveres i væsentlig samme stand, hvori den var, da klageren fik den i hænde, jf. forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1.
Det forhold, at klageren inden fortrydelsen har taget telefonen i brug, afskærer ikke i sig selv klageren fra at gøre fortrydelsesretten gældende, jf. herved § 20, stk. 3. Det afskærer heller ikke klageren fra at fortryde købet, at telefonen er blevet beskadiget eller forringet, forudsat at beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra klagerens side, jf. herved § 20, stk. 2.
Klageren har gjort gældende, at telefonen ikke var ridset, og at han i øvrigt havde opfyldt indklagedes betingelser for at fortryde købet.
Hvis indklagede vil gøre gældende, at telefonen er blevet ridset eller på anden måde beskadiget, og at den derfor ikke kan tilbageleveres i væsentlig samme stand, må det påhvile indklagede at føre bevis herfor. Da indklagede ikke har fremsendt telefonen til Forbrugerstyrelsen, finder nævnet ikke, at indklagede har godtgjort dette. Nævnet lægger herefter til grund, at klageren har returneret telefonen i væsentlig samme stand, hvori telefonen var, da klageren fik den i hænde.
Indklagede har derfor haft pligt til at tilbagebetale købesummen snarest muligt og senest 30 dage efter, at indklagede blev givet mulighed for at undersøge salgsgenstanden, jf. herved forbrugeraftalelovens § 21, stk. 3. Klageren fremsendte telefonen til indklagede den 30. maj 2005, hvorfor det må antages, at indklagede har modtaget telefonen den 31. maj 2005. Da dette ikke er sket, har klageren krav på at få sit tilbagebetalingskrav forrentet efter rentelovens bestemmelser.
Efter § 3, stk. 1 og § 5 i renteloven, sammenholdt med § 21, stk. 3, har klageren krav på at få sit betalingskrav forrentet, når der er gået 30 dage efter den dag, da indklagede modtog telefonen første gang. Klageren kan derfor kræve kravet på 2.993 kr. forrentet fra den 1. juli 2005. Det fremgår af rentelovens § 5, stk. 1, at renten efter renteloven er fastsat til en årlig rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 %. Dette betyder, at renten efter renteloven siden 1. juli 2003 har udgjort 9,15 % p.a., og at den med virkning fra 1. januar 2006 er steget til 9,40 % p.a.
Sidst opdateret:
3. april 2006