Skindjakkes kanter ødelagt ved rensning

En forbruger købte i 2001 en skindjakke til 1.700 kroner. Da jakken efter knapt 1 år blev indleveret til rensning, blev kanterne, som viste sig at være af plast, ødelagt. Jakken var mærket med, at den kunne tåle skindrens. Da den på købstidspunktet gældende 1-årige reklamationsfrist var udløbet, kunne sælgeren af jakken ikke længere gøres ansvarlig for den mangelfulde mærkning af jakken. Forbrugeren krævede jakken erstattet af renseriet samt rensevederlaget retur. Renseriet afviste forbrugerens krav. Sagen blev forelagt Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

"Nævnet har besigtiget ruskindsjakken og lægger på baggrund af besigtigelsen og den sagkyndiges erklæring til grund, at jakkens påsyede plastkanter er tørret ud og knækker ved berøring. Endvidere lægger nævnet til grund, at det alene fremgår af den isyede renholdelsesanvisning, at jakken skal kemisk renses, hvilket ifølge den sagkyndiges erklæring indebærer en almindelig skindrens i perklor med olier eller i kulbrinte.

Klageren oplyser, at ruskindsjakken blev indleveret til rens for første gang.

Ifølge den sagkyndiges erklæring tåler plastkanter ikke almindelig skindrens med perklor på længere sigt, da disse vil blive stive og hårde. Endvidere fremgår det af den sagkyndige erklæring, at det ved billigere skindvarer (som i dette tilfælde) er mere almindeligt at anvende plastkanter end skindkanter. Derudover fremgår det af erklæringen, at skind altid vil ændre farve ved rensning.

Tre nævnsmedlemmer finder, at indklagede som fagmand ved indleveringen til rens burde have oplyst klageren om risikoen for, at kanterne, hvis de var af plast, ikke ville kunne tåle en rensebehandling. Da indklagede ikke har oplyst klageren om dette, finder disse nævnsmedlemmer, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren for det tab, der herved er påført hende. Erstatningen fastsættes under hensyn til jakkens alder og købspris skønsmæssigt til 1.000 kroner inklusiv det erlagte rensevederlag.

To nævnsmedlemmer finder ikke, at der påhviler indklagede en sådan oplysningspligt, og at indklagede derfor ikke kan pålægges et erstatningsansvar. Disse to medlemmer finder derfor, at der ikke bør gives klageren medhold i det fremsatte krav."