En forbruger indleverede sin selskabskjole til rens ca. 9 måneder efter købet. Da forbrugeren afhentede kjolen oplyste renseren, at noget af perlebesætningen på kjolen var smeltet og havde dryppet på kjolen. Renseren oplyste samtidig, at det fremgik af renholdelsesanvisningen i kjolen, at den kunne tåle rens.
Forbrugeren reklamerede herefter til sælgeren af kjolen og krævede kjolen ombyttet. Sælgeren afviste kravet med henvisning til, at skaden var opstået som følge af rensebehandlingen, og at renholdelsesanvisningen var korrekt.
Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om en selskabskjole, der er blevet beskadiget i forbindelse med, at den er blevet renset hos renseren.
Forbrugeren har krævet 1.566 kr. i erstatning af renseren. Forbrugeren har endvidere krævet, at sælgeren lader hende hæve købet. Subsidiært har forbrugeren krævet, at sælgeren ombytter kjolen.
Renseriet er ejet af xx. Xx har ikke bestridt, at hun ejede renseriet, da forbrugeren indleverede sin kjole til rens. Nævnet har derfor lagt til grund for afgørelsen, at xx er den rette indklagede.
Ifølge forbrugeren blev hendes kjole ødelagt, da den blev renset hos renseren. Renseren hævdede, at kjolen var blevet renset i overensstemmelse med den isyede renholdelsesvejledning og renseren henviste hende derfor til sælgeren.
Sælgeren har afvist forbrugerens krav. Ifølge sælgeren har kjolen ikke forkert renholdelsesanvisning, og det er renseren, der har behandlet kjolen forkert.
Det fremgår af nævnets sagkyndiges udtalelse, at plastkernen på kjolens blomsterbesætning er gået i delvis opløsning, og at der foran på kjolen flere steder er mørke pletter, som ifølge de sagkyndige er opløst plastmateriale fra besætningens kerne og til dels fra plastperlerne.
De sagkyndige har vurderet, at skaderne på kjolen er forårsaget af, at plastmaterialet i blomsterbesætningen ikke har været bestandigt over for rensevæsken. Kjolen har således ikke tålt at blive renset som angivet i renholdelsesanvisningen.
Ifølge de sagkyndige tåler mange plastperler erfaringsmæssigt ikke at blive behandlet med perchlor.
Nævnet har besigtiget kjolen og lægger herefter, og på baggrund af de sagkyndiges udtalelse, til grund, at kjolen har taget skade som følge af behandlingen på renseriet. Idet det fremgår af de sagkyndiges udtalelse, at mange plastperler erfaringsmæssigt ikke tåler at blive renset, har nævnet vurderet, at renseren som professionel renser ikke burde have renset kjolen, selv om renholdelsesanvisningen angiver rens uden forbehold.
Xx er som ejer af renseriet erstatningsansvarlig for skaderne på forbrugerens kjole. På baggrund af kjolens alder og tilstand, da den blev indleveret til rens, fastsætter nævnet erstatningen svarende til kjolens købspris på 1.566 kr.
Idet det fremgår af de sagkyndiges udtalelse, at årsagen til skaderne på kjolen er en rensning foretaget i overensstemmelse med renholdelsesanvisningen, må anvisningen anses for at have været forkert, hvilket udgør en mangel ved kjolen (Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4. 2. led, jf. § 75a, stk. 1.). Manglen er væsentlig, og forbrugeren kan derfor hæve købet af kjolen over for sælger (Købeloven § 78, stk. 1, nr. 4).
Renseren og sælgeren hæfter herefter solidarisk for betaling af 1.566 kr. til forbrugeren. Kravene er alternative, og forbrugeren kan alene kræve 1.566 kr. af én af parterne.”. De erhvervsdrivende blev endvidere solidarisk pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sidst opdateret:
16. december 2011