Gå til resume Gå til indhold

Rulamsfrakke ødelagt ved rensning

Afgørelse

Rulamsfrakke ødelagt ved rensning. Erstatning blev fastsat til et beløb, der lå over den pris forbrugeren havde betalt for frakken, da den blev købt.

Gå til indhold

En forbruger havde købt en rulamsfrakke til en pris af 8.499 kr. Da frakken 4 måneder senere blev indleveret til rensning, blev den ødelagt, idet den blev renset i strid med den isyede anvisning. Forbrugeren krævede frakken erstattet af renseriet og gjorde gældende, at frakkens værdi på skadestidspunktet var højere end købsprisen. Renseriet afviste forbrugerens krav. Sagen blev forelagt Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

"Forbrugerklagenævnet har besigtiget klagerens frakke og har konstateret, at frakken fremtræder som beskrevet af klageren. På baggrund af de sagkyndiges oplysninger lægger nævnet til grund, at skaderne skyldes, at frakken har fået en uhensigtsmæssig rensebehandling i strid med den isyede anvisning.

Nævnet finder herefter, at indklagede 1 (renseriet) er erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt som følge af den uhensigtsmæssige rensebehandling. Frakken er efter indklagede 2’s oplysning (sælgeren) steget væsentligt i pris siden købet i december 2001, og udsalgsprisen på skadestidspunktet i april 2002 var efter det oplyste 11.995 kr. Nævnet finder på denne baggrund, at erstatningen bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

Der er ikke oplyst forhold, der berettiger klageren til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for indklagede 2." Erstatningen blev således fastsat til 11.995 kr.

Dato for afgørelse:
31-12-2003
 
Sagsnummer:
2002-631/7-44
 
Sidst opdateret:   10. maj 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.