Politisk forening anset som erhvervsdrivende

En politisk forening bestilte hos en erhvervsdrivende 100 T-shirts samt muleposer og kasketter med påtrykt teksten ”Human Rights march 2003”. Ca. 2 måneder efter købet reklamerede foreningen til den erhvervsdrivende, idet teksten på hhv. T-shirtene og muleposerne var falmet efter blot én vask. Den erhvervsdrivende afviste klagen, og sagen blev derfor indbragt for Forbrugerklagenævnet. Under sagens behandling kom det frem, at der var sket et videresalg af T-shirtene m.m. Forbrugerklagenævnet traf følgende afgørelse:

”Det følger af forbrugerklagelovens § 7, at nævnets kompetence til at behandle en klage forudsætter, at der er indgået en forbrugeraftale. Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, mens den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Nævnet skal derfor tage stilling til, om der i denne sag er indgået en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, eller der foreligger en aftale mellem to erhvervsdrivende.

Ifølge klageren er der sket et videresalg af i alt 15 T-shirts og tilsvarende 15 muleposer, jf. bilag 5 til sagsfremstillingen. Da der er sket et videresalg, finder nævnet, at klageren er at betragte som erhvervsdrivende. Nævnet er således ikke kompetent til at behandle klagen, da aftalen er indgået mellem to erhvervsdrivende.

Nævnet finder herefter ikke, at køberen af T-shirtene samt muleposerne er forbruger, hvorfor nævnet ikke er kompetent til at behandle klagen, jf. forbrugerklagelovens § 7. Sagen afvises.”