Læderfrakke kunne ikke renholdes

En forbruger købte en læderfrakke med en fedtbelægning, der gav frakken et ”slidt look”. 10 måneder efter købet blev jakken indleveret til rensning, idet der var store skjolder under ærmegabene. Renseren tog imod frakken uden at tage forbehold, selvom det fremgik af mærkningen, at frakken ikke kunne renses.

Efter rensning var der mørke pletter forskellige steder på frakken, og forbrugeren reklamerede til renseriet. Renseriet afviste forbrugeren, under henvisning til, at producenten havde brugt en forkert lim, og der derfor var kommet gennemslag. Forbrugeren henvendte sig herefter til sælgeren, som også afviste reklamationen under henvisning til, at frakken ifølge mærkningen ikke måtte renses, og at renseren i øvrigt også havde ødelagt frakkens fedtbelægning.

Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Nævnet har besigtiget jakken og konstateret, at der er små sorte pletter rundt omkring på jakken og store svedpletter under ærmegabene. Nævnet kunne ikke konstatere, at jakken har haft et ”slidt” look eller en fedtbelægning.

På baggrund af de sagkyndiges oplysninger, lægger nævnet til grund, at skaderne med limgennemslag skyldes, at jakken har fået rensebehandling i strid med den isyede anvisning.

Nævnet finder herefter, at indklagede 1(renseren) er erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt som følge af den uhensigtsmæssige rensebehandling. Denne erstatning fastsættes skønsmæssigt til 500 kr. inklusiv vederlaget for vaskebehandlingen. Nævnet har herved lagt vægt på, at jakken ved indleveringen havde svedpletter under ærmegabene, som ikke kunne fjernes ved en rensebehandling, idet jakken ikke må renses, og at jakken allerede af den grund havde en stærkt forringet brugsværdi.

Efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 3 foreligger der en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, og efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 4 foreligger der endvidere en mangel, hvis genstanden i øvrigt er af en anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være. 

Nævnet bemærker, at frakken ifølge vaskeanvisningen ikke tåler rensning og således ikke kan renholdes. Nævnet finder, at det må være en naturlig og rimelig forpligtelse for en sælger at oplyse køberen om, at der er tale om en frakke, som ikke kan renholdes samt at sikre sig bevis for, at behørig oplysning herom er givet. Som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke, at indklagede har godtgjort, at klageren ved købet har fået den fornødne vejledning og er blevet advaret om, at frakken ikke kan renses og dermed renholdes. Herefter finder nævnet, at frakken er behæftet med mangler efter købeloven, jf. købelovens § 76, stk. 1, nr. 3 og 4, og da manglen tillige må anses for at være væsentlig, er klageren berettiget til at hæve købet, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr.  4.

Indklagede 1 og indklagede 2 hæfter solidarisk over for klageren for betalingen af 500 kr.”