Afbestilling af leje af en brudekjole

En forbruger indgik den 8. maj 2003 aftale om leje af en brudekjole, som skulle tilpasses hendes mål og leveres den 30. august 2003. Prisen for leje af kjolen var 3.200 kr., som blev betalt ved aftalens indgåelse. Forbrugeren underskrev en lejekontrakt, hvor det bl.a. fremgik, at selv om det lejede ikke blev benyttet eller blev afbestilt, ville der ikke ske nedslag eller tilbagebetaling af lejen.

Imidlertid blev forbrugerens bryllup aflyst, og hun meddelte den 18. juni 2003 den erhvervsdrivende, at hun ønskede at afbestille kjolen og få pengene tilbage. Den erhvervsdrivende afviste at tilbagebetale de 3.200 kr. under henvisning til den indgåede aftale, men tilbød dog forbrugeren et tilgodebevis på det fulde beløb eller tilbagebetaling af 1.500 kr. Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

"Parterne indgik den 8. maj 2003 aftale om, at indklagede skulle præstere en tjenesteydelse i form af udlejning af en brudekjole i anledning af klagerens forestående bryllup, idet det samtidig var aftalt, at indklagede forinden leveringen, som var aftalt til den 30. august 2003, skulle foretage en tilpasning af brudekjolen.

Klageren ønskede imidlertid den 18. juni 2003 at afbestille ydelsen, idet hendes bryllup var blevet aflyst.
 
Spørgsmålet om, hvornår der tilkommer bestilleren af en tjenesteydelse en afbestillingsret, er - uden for de tilfælde, som er reguleret af lov om visse forbrugeraftaler - ulovreguleret, og spørgsmålet har givet anledning til en del tvivl. Afbestilling kan således næppe i almindelighed finde sted, men der må efter omstændighederne antages at gælde undtagelser herfra, hvis afbestillingen er sket med passende varsel og af fyldestgørende grund, jf. herved betænkning nr. 1133/1988 om forbrugeraftaler om arbejder på løsøre og fast ejendom, s. 130 ff.
 
Det følger endvidere af den almindelige loyalitetspligt, som gælder i kontraktforhold, at der påhviler en kontraktpart en pligt til at begrænse sit tab mest muligt. En kontraktpart kan derfor i almindelighed kun kræve erstatning for kontraktbrud, såfremt han kan godtgøre at have lidt et tab, som ikke kunne have været undgået ved rimelige bestræbelser på at kontrahere til anden side.
 
I den foreliggende sag afbestilte klageren ydelsen med et varsel på lidt over to måneder og af en fyldestgørende grund, idet klagerens bryllup var blevet aflyst. Indklagede har samtidig ikke godtgjort, at indklagede har forsøgt at udleje brudekjolen til anden side - evt. til nedsat pris - med henblik på at begrænse sit tab. Indklagede er derudover blevet fritaget for at skulle præstere den del af sin ydelse, som vedrørte brudekjolens tilpasning.
 
Nævnet finder, at det under disse omstændigheder ikke kan påhvile klageren at betale hele det aftalte lejebeløb på 3.200 kr. Dette gælder uanset vilkåret i lejebetingelserne om, at manglende benyttelse af det lejede eller afbestilling heraf ikke kan begrunde, at der kan ske tilbagebetaling af leje eller ske nedslag af lejebeløbet. Dette vilkår, som ikke er specielt fremhævet, og som må anses for uventet byrdefuldt for klageren, kan således ikke anses for bindende for denne, jf. herved Mads Bryde Andersen, Grundlæggende Aftaleret 1997, s. 271, samt i øvrigt aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
 
Indklagede har selv tidligere tilbudt klageren, at denne kunne få tilbagebetalt 1.500 kr., hvilket svarer til en nedsættelse af vederlaget fra 3.200 kr. til 1.700 kr. Idet nævnet ikke finder det urimeligt, at indklagede ønsker betaling for den del af ydelsen, som indklagede allerede har erlagt ved at have betjent klageren og ved at have reserveret kjolen for hende i lidt over en måned, finder nævnet, at vederlaget passende kan nedsættes til 1.700 kr. svarende til indklagedes tidligere forligstilbud. Klagerens tilbagebetalingskrav fastsættes i overensstemmelse hermed til 1.500 kr."