Gå til resume Gå til indhold

Kaninpelsvest fældede ikke for meget

Afgørelse

Forbrugeren kunne ikke hæve købet, da vesten ikke fældede mere, end hvad normalt kan forvente

Gå til indhold

En forbruger købte i december måned en vest af langhåret kaninskind. Kort tid efter reklamerede forbrugeren til den erhvervsdrivende, fordi vesten fældede meget. Forbrugeren ønskede at få pengene tilbage for vesten. Den erhvervsdrivende afviste kravet og henviste til, at kaninskind fældede meget. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Denne sag drejer sig om købet af en vest af langhåret kaninskind. Forbrugeren har krævet at hæve købet, fordi vesten fælder meget.

Ifølge forbrugeren er det ikke almindelig viden, at pelse fælder. Ifølge forbrugeren blev hun ikke ved købet af vesten vejledt om, at den kunne fælde.

Den erhvervsdrivende har afvist at lade forbrugeren hæve købet af vesten, fordi den ingen fejl har. Ifølge den erhvervsdrivende fælder al kaninskind, og forbrugeren blev ved købet af vesten orienteret om, at den kunne fælde.

Nævnets sagkyndige har besigtiget forbrugerens vest. Det fremgår af den sagkyndiges udtalelse, at vesten som alle langhårede kaninskind har det karakteristika, at den fælder. Ifølge den sagkyndige fælder vesten ikke mere end forventeligt. Den sagkyndige har endvidere oplyst, at vesten hverken har materiale- eller fabrikationsfejl.

Det er ubestridt imellem parterne, at vesten har kostet 1.600 kr.

Efter at nævnet har besigtiget vesten og på baggrund af den sagkyndiges udtalelse er det nævnets vurdering, at vesten ikke fælder mere, end man normalt kan forvente. Det er således nævnets vurdering, at der ikke er tale om en mangel ved vesten.

Forbrugeren kan derfor ikke få medhold i sit krav om at hæve købet.”

Dato for afgørelse:
28-04-2011
 
Lovgrundlag:
Købeloven
 
Sagsnummer:
11/00329
 
Sidst opdateret:   16. december 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Video: Bliv bedre til at prutte om prisen
Det kan være svært at vide, hvis du aldrig har prøvet det før. Her kommer forbrugernes egne bud på de bedste strategier.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.