En forbruger købte en brudekjole, som hun efter brylluppet indleverede til rensning. Der var ingen vedligeholdelsesmærkning i kjolen. Ved afhentning af kjolen kunne forbrugeren konstatere, at kjolen var krøbet væsentligt. Renseriet afviste at betale erstatning, idet man ved indleveringen havde oplyst, at rens/vask var på eget ansvar. Forbrugeren nægtede at have fået oplysning herom. Sælgeren afviste ligeledes forbrugerens krav. Forbrugeren indbraget herefter sagen for Forbrugerklagenævnet.
Renseren oplyste under sagens forberedelse, at kjolen ud over rensning i perklor havde fået vådbehandling med henblik på at fjerne brugstilsmudsningen. Nævnets sagkyndige, som besigtigede kjolen, udtalte bl.a., at den tilsmudsning, en brudekjole erfaringsmæssigt har for neden, normalt kun vil kunne fjernes ved en vandbehandling. Vandbehandling indebærer dog normalt risiko for krympning og strukturændring af mange tekstiler. En renser bør foretage en nøje vurdering, før der fortages en vådbehandling af en vare af den pågældende type, ligesom det anses for at være en fagmæssig fejl, hvis der ikke tages et tydeligt forbehold for resultatet af en sådan vådbehandling.
"Forbrugerklagenævnet har besigtiget klagerens brudekjole og lægger på baggrund af besigtigelsen og de sagkyndiges erklæring til grund, at kjolen er krympet væsentligt, samt at dette med overvejende sandsynlighed skyldes, at den har været undergivet en vådbehandling, som den ikke har kunnet tåle.
Der er i kjolen hverken isyet materialeangivelse eller renholdelsesmærkning. Klageren var imidlertid klar over, at kjolen var lavet af silkesatin, og da klageren har indleveret kjolen til rens, synes hun ligeledes at have været klar over, at kjolen skulle renses. Nævnet finder det herefter ikke godtgjort, at indklagede 2, sælgeren, har forsømt at give klageren oplysning om forhold, der har haft betydning for klagerens bedømmelse af kjolen, eller at kjolen ved leveringen af andre grunde har været af en anden eller ringere beskaffenhed, end klageren efter aftalen og forholdene i øvrigt havde grund til at regne med. Da det herefter ikke findes godtgjort, at kjolen har været mangelfuld ved leveringen, kan nævnet ikke give klageren medhold i kravet mod indklagede 2.
Da kjolen blev indleveret til rens, burde indklagede 1, renseren, ikke have foretaget en vådbehandling af kjolen uden at have kontaktet klageren herom, således at klageren efter at være vejledt om risiciene ved en vådbehandling selv fik mulighed for at tage stilling til, om hun ønskede denne behandling.
Da indklagede 1 ikke har godtgjort, at klageren har samtykket i en vådbehandling efter at være blevet vejledt om risiciene herved, er indklagede 1 erstatningsansvarlig over for klageren for den skete krympning.
Det må imidlertid ved fastsættelsen af den erstatning, som klageren har krav på, tages i betragtning, at skaden først er sket efter brylluppet, således at kjolen har været brugt til sit væsentligste formål. Det må endvidere tages i betragtning, at kjolen ved indleveringen til indklagede 1 havde en tilsmudsning, som ikke lod sig fjerne på tilfredsstillende måde ved rens, hvilket i sig selv må antages at have nedsat kjolens værdi væsentligt. Nævnet fastsætter på denne baggrund skønsmæssigt den erstatning, som klageren har krav på, til 2.000 kr. incl. rensevederlaget."
Sidst opdateret:
9. august 2004