En forbruger henvendte sig til en erhvervsdrivende for at få en selskabskjole og en brudekjole tilpasset. Kjolerne var købt som nye, men ”ufærdige”. Kjolerne skulle derfor lægges op, overdelen skulle tilpasses, der skulle isyes dansestropper og der skulle påsættes ærmer. Endvidere skulle begge kjoler dampes. Der blev ikke ved indleveringen af kjolerne aftalt en pris for tilpasningen af kjolerne.
Ved afhentningen af kjolerne fik forbrugeren oplyst, at prisen for tilretningerne var 3.100 kroner. Forbrugeren betalte i første omgang de 3.100 kroner, men mente imidlertid, at prisen og timeforbruget for det udførte arbejde var for højt. Hun krævede derfor tilbagebetaling af 1.900 kroner under henvisning til, at en anden skrædder havde oplyst, at prisen for det udførte arbejde på begge kjoler var 1.200 kroner. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav under henvisning til, at forbrugeren var tilfreds med det udførte arbejde og at det havde været et stort arbejde at tilpasse kjolerne. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.
Under sagens behandling blev kjolerne undersøgt af nævnets sagkyndige som oplyste, at det udførte arbejde på kjolerne og tidsforbruget hermed var i overensstemmelse med den pris, som forbrugeren havde betalt. Forbrugerklagenævnet traf følgende afgørelse:
”Forbrugeren har oplyst, at hun hverken ved indleveringen af kjolerne eller i forbindelse med prøvningerne har kunnet få oplyst en cirkapris, men alene modtog oplysninger om, at prisen ville afhænge af tidsforbruget. Forbrugeren har oplyst, at hun heller ikke har modtaget oplysninger om, at den erhvervsdrivendes timepris er 200 kr. Forbrugeren har oplyst, at hun i forbindelse med afhentningen af kjolerne ikke turde andet end at betale, da hun følte, at kjolerne ellers ikke ville blive udleveret.
Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens reklamation med henvisning til, at forbrugeren har modtaget oplysninger om, at timeprisen er 200 kr., at forbrugeren var tilfreds med det udførte arbejde, at det var et stort arbejde, som ville være dyrt, og at tilpasningen skete på under 10 dage. Den erhvervsdrivende har oplyst, at der op til flere gange over for forbrugeren er gjort opmærksom på, at det ville være billigere at sy nye kjoler, hvilket er afvist af forbrugeren.
Der er mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende enighed om de tilpasninger, der skulle foretages på henholdsvis selskabskjolen og brudekjolen.
Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at tidsforbruget og prisen stemmer overens. Ifølge den sagkyndige er tilpasningen af begge kjoler udført pænt.
Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at parterne ikke ved indleveringen har aftalt en pris for tilpasningen af kjolerne. Det fremgår af princippet i Købelovens § 72, at hvis en pris eller dens fastsættelse ikke fremgår af aftalen eller forholdene i øvrigt, skal køber betale, hvad der under hensyn til arbejdes art og beskaffenhed, gængse pris ved aftalens indgåelse samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. For tjenesteydelsers vedkommende foreligger der kun sjældent en sædvanlig pris for et bestemt arbejde, idet prisen normalt vil afhænge af tids- og materialeforbruget i det enkelte tilfælde. Afhænger prisen således af tids- og materialeforbruget, er det en forudsætning for prisens rimelighed, at tids- og materialeforbruget har været rimeligt.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på den sagkyndiges oplysninger om, at det udførte arbejde på begge kjoler og tidsforbruget i forbindelse hermed, er i overensstemmelse med den pris, forbrugeren har betalt for tilpasningen af kjolerne.
Nævnet mener derfor ikke, at forbrugeren kan gives medhold i det fremsatte krav om tilbagebetaling af 1.900 kr.
Forbrugeren har ligeledes fremsat krav om rabat for et strygejernsmærke på brudekjolen. Den sagkyndige har ikke ved sin bedømmelse af brudekjolen kunnet konstatere et strygejernsmærke på brudekjolen, hvorfor der ikke kan gives medhold herfor.”