En 81-årig dame bestilte reparation af et fjernsyn. Reparatøren oplyste uden nærmere undersøgelser, at hendes fjernsyn ikke kunne repareres. Han havde imidlertid taget et andet fjernsyn med i bilen, som den ældre dame kunne købe for 4.500 kr. med 4 måneders garanti. Hun købte herefter fjernsynet, der ifølge reparatøren var 6 år gammelt.
Efter få dage gik fjernsynet i stykker. Da det ikke var muligt at få kontakt med den erhvervsdrivende, henvendte forbrugeren sig til en anden reparatør, hvis chauffør umiddelbart konstaterede, at fjernsynet var 12 år gammelt. Bistået af en bekendt, reklamerede den ældre dame på ny forgæves til sælgeren, hvorefter sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Da indklagede ikke har besvaret Forbrugerstyrelsens henvendelser, afgøres sagen på grundlag af klagerens sagsfremstilling og de af klageren indsendte bilag.
Det fremgår af klagerens sagsfremstilling, at indklagede blev bestilt til at indfinde sig på klagerens bopæl med henblik på at reparere klagerens tv. Indklagede gjorde imidlertid ikke noget seriøst forsøg herpå, idet han efter en kort undersøgelse erklærede, at han ikke kunne reparere tv’et, men at han i stedet kunne tilbyde klageren at købe et brugt tv, som han på eget initiativ havde taget med i bilen.
Nævnet finder på denne baggrund, at klageren har anmodet ind-klagede om et besøg i ét øjemed – at reparere klagerens tv – men at besøget reelt blev aflagt i et andet øjemed – at sælge klageren et brugt tv. Indklagede har dermed uanmodet rettet henvendelse til klageren på hendes bopæl med henblik på at sælge hende et tv. En sådan henvendelse er i strid med § 6 i lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven), og den under mødet indgåede aftale om klagerens køb af et brugt tv er dermed ugyldig, jf. lovens § 7 og Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, s. 7585, 1. sp.
At klageren kan træde tilbage fra den indgåede aftale, kan tillige støttes på, at klageren ikke er blevet behørigt oplyst om hendes fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven, hvilket indebærer, at begyndelsestidspunktet for fortrydelsesfristens beregning suspenderes, indtil indklagede har opfyldt sin oplysningspligt, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2. Derudover fremgår det af klagerens sagsfremstilling, at tv’et har været behæftet med væsentlige mangler, idet indklagede ved købets indgåelse oplyste, at tv’et var 6 år gammelt, selv om det var 12 år, ligesom tv’et ophørte med at fungere allerede godt en måned efter leveringen. Klagerens krav på købets tilbagegang kan derfor også støttes på købelovens regler, jf. herved købelovens § 78, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med § 76, stk. 1, nr. 1, og § 77 a, stk. 3.
Da klageren som følge af indklagedes uberettigede afvisninger af hendes reklamationer har haft udgifter på 700 kr. til at lade tv’et undersøge, har indklagede endvidere pligt til at erstatte klageren denne udgift.” Den erhvervsdrivende blev således pålagt at tilbagebetale forbrugeren 5.200 kr. med renter, samt at betale forbrugerstyrelsens udgifter til sagens behandling med 4.700 kr. (2005 4012/7-639)
Sidst opdateret:
12. oktober 2009