Forbrugerklagenævnet har modtaget adskillige klager over en prisharmonisering, som en udbyder af kabel-tv varslede over for kunderne. Formålet var at ændre gamle aftaler, så kunderne kom til at betale samme pris for samme ydelse (listeprisen).
Forbrugerklagenævnet har tidligere truffet afgørelse i en prøvesag om prisharmoniseringen. I denne sag havde forbrugeren ved aftalen i 1989 betalt en betydelig merpris ved tilslutningen og derved opnået en månedlig besparelse i forhold til andre kunder. Nævnet gav dog ikke forbrugeren medhold i, at udbyderen var afskåret fra at hæve prisen til listeprisen. Afgørelsen er gengivet i Forbrugerjura 2004 (2004-4015/7-64).
Den sag, som Forbrugerklagenævnet afgjorde ved den nedenfor indsatte afgørelse, adskilte sig fra prøvesagen derved, at der var indgået en kontrakt, der udtrykkeligt afskar udbyderen fra at opsige aftalen.
”Klageren tegnede i 1996 – dvs. et år efter sammenlægningen af de regionale tv-selskaber - abonnement hos indklagede på levering af kabel-tv (grundpakken) til en lavere løbende abonnementsafgift mod at betale en højere tilslutningsafgift. Forbrugerklagenævnets afgørelse lyder således:
Tvisten i sagen angår, om indklagede har været berettiget til at lade prisen på klagerens abonnement stige ekstraordinært som led i, at indklagede i 2004 påbegyndte en harmonisering af kundernes abonnementspriser med henblik på at gennemføre en ordning, hvorefter selskabets radio- og tv-produkter fremover skal afsættes til en såkaldt listepris, således at der ikke betales forskellige priser for samme standardprodukter.
Ved løbende abonnementsaftaler og andre vedvarende aftaler er det normale udgangspunkt, hvis andet ikke er aftalt, at aftalen kan opsiges eller tilpasses ændrede markedsvilkår med et passende varsel.
I den indgåede aftale er det imidlertid i punkt 8 aftalt, at aftalen er uopsigelig fra indklagedes side. Kan aftalen ikke opsiges, kan den som hovedregel heller ikke ændres ensidigt, men der kan dog efter omstændighederne være basis for med passende varsel ensidigt at meddele rimelige og sagligt begrundede ændringer i retsforholdet, selv om det måtte betyde mindre byrdeforøgelser for den anden part, jf. Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen: Aftaler og Mellemmænd, 4. udgave (2001), s. 429. Dette må dog som udgangspunkt forudsætte, at der er indtrådt ændrede forhold, som det ikke var muligt at forudse på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Der er i parternes aftale taget højde for prisudviklingen, idet det aftalte vederlag er pristalsreguleret, og klageren har accepteret at betale de prisstigninger, som skyldes et større programudbud.
Det forhold, at indklagede efterfølgende har ønsket at ændre sin prispolitik, findes ikke i sig selv at berettige indklagede til at ændre vilkårene i aftalen med klageren, der mod at betale en særlig høj tilslutningsafgift har indrettet sig på at være beskyttet imod ekstraordinære prisstigninger. Indklagede findes heller ikke at have påvist et andet grundlag, som kan begrunde, at indklagede er berettiget til ensidigt at ændre vilkårene i den indgåede aftale, som er indgået på vilkår om uopsigelighed.
Nævnet finder herefter, at klageren ikke er forpligtet til at acceptere den omtvistede prisstigning.
Sidst opdateret:
30. juni 2006