På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Køb af tv til tv-modtagelse via bredbånd

Afgørelse
Der var ikke en fælles standard for tv-signaler udsendt via bredbånd, som der var ved DVB standarderne. Kravene til at modtage tv via bredbånd afhang derfor af, hvilket format tv-udbyderen anvendte. Den erhvervsdrivende havde på den baggrund ikke en oplysningspligt, og forbrugeren fik ikke medhold i sit krav. Afgørelsen vedrører en forbruger, der modtog sit tv-signal via bredbånd.
Gå til indhold

En forbruger, der modtog sit tv-signal via bredbånd, købte i 2008 et nyt tv med DVB-T/C MPEG2. Da forbrugeren opdagede, at han ikke via bredbånd kunne se alle digitale kanaler uden tilslutning af en ekstern modtagerboks, reklamerede han til den erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende afviste kravet, da tv’et levede op til de standarder, der var på købstidspunktet. Sagen blev derefter indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Denne sag drejer sig om, hvorvidt den erhvervsdrivende i forbindelse med forbrugerens køb af et tv den 3. juli 2008 burde have oplyst, at tv’et ikke ville kunne modtage alle digitale kanaler, herunder kanaler i HD, via bredbånd.

Der er mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende enighed om, at tv’et har indbygget en DVB-T/C MPEG2 modtager.

Forbrugeren har oplyst, at han har betalt 5.999 kr. for tv’et. Forbrugeren vidste, at der ville kommet et nyt tv-signal og henvend-te sig derfor til en tv-forhandler for at købe et tv, der kunne modtage de nye kanaler. Forbrugeren har endvidere oplyst, at han ved købet oplyste, at han modtog sit tv-signal via Dansk Bredbånds Fibernet. Forbrugeren blev ved købet lovet, at tv’et levede op til hans krav om, at tv’et kunne bruges til at se alle de nye kanaler, da tv’et var HD forberedt.

Forbrugeren har krævet købet ophævet eller et afslag i prisen.

Den erhvervsdrivende har afvist kravet, da forbrugeren har købt et tv, der svarede til hans krav. Da forbrugeren købte tv’et, levede det op til de standarder, der var på det tidspunkt, og den erhvervsdrivende mener derfor, at forbrugeren ved at tilslutte en ekstern modtagerboks kan modtage de kanaler, han mangler.

Forbrugerklagenævnets sekretariat har til sagens behandling indhentet oplysninger vedrørende modtagelse af tv-signaler via bredbånd. Af oplysningerne fremgår det, at der ikke er en fælles standard for tv-signaler udsendt via bredbånd, som det er tilfældet med DVB standarderne til henholdsvis antenne, kabel-tv og parabol. Derfor afhænger kravene til modtagelse af tv-signaler via bredbånd af, hvilken udbyder man har, da det er udbyderen, som bestemmer, hvilken standard de anvender.

Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende. Det er sælgeren, der om nødvendigt skal bevise, at køberen har modtaget oplysningen (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3).

Det er nævnets opfattelse, at den erhvervsdrivende ved købet den 3. juli 2008 ikke burde have oplyst forbrugeren om, at et tv med indbygget DVB-T/C MPEG2 modtager ikke ville kunne modtage alle digitale kanaler, herunder kanaler i HD, via bredbånd.

Nævnet har lagt vægt på oplysningerne om, at der ikke er en fælles standard for modtagelse af tv-signaler via bredbånd, og at kravene til at modtagelse derfor afhænger af, hvilken standard udbyderen har valgt. Den erhvervsdrivende har derfor ikke ved købet vidst eller burde vide, at et tv med DVB-T/C MPEG2 ikke ville kunne modtage digitale kanaler via bredbånd fra Dansk Bredbånd uden tilslutning af en ekstern modtagerboks. Den erhvervsdrivende havde den 3. juli 2008 således ikke pligt til at oplyse, at et tv med DVB-T/C MPEG2 ikke ville kunne modtage digitale kanaler via bredbånd fra Dansk Bredbånd. Tv’et har derfor ikke en mangel, og der kan ikke gives forbrugeren medhold i det fremsatte krav”.

Dato for afgørelse:
22-12-2011
 
Lovgrundlag:
Købeloven § 76, stk. 1, nr. 3
 
Sagsnummer:
09/08027
 
Sidst opdateret:   16. maj 2012
 
 

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.