En forbruger købte i september 2009 et tv og et vægbeslag hos den erhvervsdrivende. Da forbrugeren opdagede, at tv’et ikke kunne modtage digitale kanaler via hendes antenneforening, uden at hun skulle tilslutte en ekstern modtagerboks, reklamerede hun til den erhvervsdrivende.
Den erhvervsdrivende afviste reklamationen. Sagen blev derefter indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt den erhvervsdrivende i forbindelse med forbrugerens køb af et tv den 17. september 2009 burde have oplyst, at tv’et ikke ville kunne modtage digitale tv-kanaler via Stofa kabel-tv fra forbrugerens antenneforening.
Der er mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende enighed om, at tv’et har en indbygget DVB-T MPEG2 modtager.
Forbrugeren har oplyst, at hun har betalt 5.700 kr. for tv’et inkl. vægbeslag, og at hun på købstidspunktet modtog sit tv-signal via Stofa kabel-tv fra Aalborg-Nørresundby Antenneforening, hvilket hun oplyste den erhvervsdrivende om ved købet. Forbrugeren har overfor den erhvervsdrivende klaget over, at tv’et ikke kan modtage digitale tv-kanaler fra hendes antenneforening. Forbrugeren har oplyst, at hun gjorde det klart for sælgeren af tv’et, at hun ønskede et tv, hvorpå hun kunne se digitalt tv uden tilslutning af en ekstern modtagerboks, hvilket sælgeren lovede var muligt.
Forbrugeren har krævet ophævelse af købet.
Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav med henvisning til sagens karakter, og at lignende sager er indbragt for domstolene.
Forbrugerklagenævnets sekretariat har til sagen indhentet oplysninger fra Aalborg-Nørresundby Antenneforening. Foreningen har oplyst, at de begyndte at sende det digitale signal ukodet pr. 1. november 2009. Inden da havde foreningen sendt det digitale signal krypteret. Foreningen modtager sit tv-signal fra Stofa, og videresender signalet til sine medlemmer i DVB-C format. Foreningen har aldrig sendt i DVB-T format.
Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende. Det er sælgeren, der om nødvendigt skal bevise, at køberen har modtaget oplysningen (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3).
Det er nævnet opfattelse, at den erhvervsdrivende ved købet den 17. september 2009 burde have oplyst forbrugeren om, at et tv med indbygget DVB-T MPEG2 modtager ikke ville kunne modtage digitale tv-kanaler via Stofa kabel-tv fra en antenneforening, som sendte i DVB-C format. Den erhvervsdrivende burde derfor have oplyst om, at et tv med indbygget DVB-T MPEG2 modtager skulle suppleres med en ekstern modtagerboks, hvis forbrugeren via Stofa kabel-tv fra sin antenneforening skulle kunne se digitale tv-kanaler.
Flertallets opfattelse
Tre nævnsmedlemmer har lagt vægt på, at Brancheforum Digitale Medier (BDM) i december 2008 udgav en informationsfolder ”Vi åbner for en verden af nye muligheder med digitalt tv” om digitalt tv målrettet til butikkerne. Informationsfolderen blev udsendt sammen med branchemagasinet om forbrugerelektronik, ”DIGITALT”, der som modtagere blandt andre har radio-, tv-, foto-, it- og computerforhandlere og deres ansatte. Det blev oplyst i informationsfolderen, at det ved hjælp af en digital modtagerboks eller et tv med indbygget digital modtager var muligt at modtage digitalt tv via en fællesantenne/antenneforening. Det blev desuden præciseret, at modtagerboksen eller den indbyggede modtager enten skulle være af typen DVB-T eller DVB-C alt afhængigt af, hvilket format antenneforeningen sendte i. Endelig blev det oplyst i informationsfolderen, at samtlige digitale kanaler, herunder kanaler i HD, udsendt via en antenneforening kun ville kunne modtages med en MPEG4 modtager.
Disse medlemmer mener derfor, at en erhvervsdrivende i hvert fald fra januar 2009 vidste eller burde vide, at et tv med indbygget DVB-T MPEG2 modtager ikke ville kunne modtage digitale tv-kanaler via kabel-tv fra en antenneforening, som sendte i DVB-C format.
Oplysningen om begrænsningen i tv’ets anvendelse må anses for at have haft betydning for forbrugerens bedømmelse af tv’et. Forbrugeren kunne med oplysningen have foretaget en korrekt vurdering af tv’ets pris og funktionalitet, herunder af, hvad de fremtidige udgifter til køb og drift af en ekstern modtagerboks ville være, og hvilken betjeningsmæssig betydning det ville have, at der blev tilsluttet en ekstern modtagerboks med egen fjernbetjening. Med de fornødne oplysninger til rådighed kunne forbrugeren derfor have valgt enten at foretage købet og senere afholde udgiften til en modtagerboks, at købe et andet tv i stedet eller helt at udskyde sit køb af et nyt tv. Det er således ikke afgørende for oplysningens betydning for forbrugerens bedømmelse, om forbrugeren på købstidspunktet kunne have købt et tv med indbygget DVB-C MPEG4 modtager, eller hvad tv’et i givet fald ville have kostet.
Da det endvidere ikke kan anses for at have været åbenbart for en forbruger, at et tv med indbygget DVB-T MPEG2 modtager ikke ville kunne modtage digitale tv-kanaler via Stofa kabel-tv fra en antenneforening, foreligger der en mangel (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3).
Forbrugeren har fremsat krav om ophævelse af købet. Efter købelovens bestemmelser kan køberen kun forlange købet ophævet, hvis manglen ikke kan anses for uvæsentlig (købelovens § 78, stk. 1, nr. 4).
Henset til købstidspunktet mener disse medlemmer, at den erhvervsdrivendes manglende oplysninger om tv’ets begrænsninger og behovet for enten at købe yderligere udstyr eller et andet tv ikke kan anses for uvæsentlig, hvorfor forbrugeren er berettiget til at hæve købet.
Der er efter disse medlemmers opfattelse tale om et samlet køb af tv og vægbeslag. Forbrugeren er derfor berettiget til at få den fulde købesum retur mod tilbagelevering af tv og vægbeslag (købelovens § 78, stk. 1, nr. 4).
Mindretallets opfattelse
To nævnsmedlemmer har lagt vægt på, at YouSee den 19. august 2009 udsendte en pressemeddelelse, hvor det blev kendt, at YouSee’s abonnenter fra og med den 15. september 2009 fik fri adgang til at modtage tv-kanaler i digital kvalitet uden at skulle supplere tv’et med ekstra udstyr, hvis tv’et havde en DVB-C modtager. Det er disse medlemmers opfattelse, at det efter denne dato må have været sandsynligt for en erhvervsdrivende, at andre kabel-tv udbydere, herunder antenneforeninger, fremover ville følge YouSee’s eksempel og frigive de digitale tv-kanaler til deres abonnenter og medlemmer.
Disse medlemmer mener som flertallet, at den erhvervsdrivende på købstidspunktet den 17. september 2009 burde have oplyst forbrugeren om, at der kunne være fordele forbundet ved at købe et tv med indbygget DVB-C MPEG4 modtager, når hun modtog sit tv-signal via Stofa kabel-tv fra en antenneforening.
Disse medlemmer er enige med flertallet i, at manglen ikke kan anses for uvæsentlig, og at forbrugeren som følge heraf er berettiget til at hæve det samlede køb og få den fulde købesum retur mod tilbagelevering af tv og vægbeslag (købelovens 78, stk. 1, nr. 4).
Disse nævnsmedlemmer bemærker, at de ikke som flertallet mener, at BDM’s pjece fra december 2008 er officiel eller anerkendt viden. Pjecen kan heller ikke sidestilles med en officiel informationskampagne til elektronikforhandlerne, da det ikke vides, hvem der har modtaget denne pjece”.
Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.