En forbruger indleverede sit tv til reparation hos den erhvervsdrivende. Da forbrugeren fik tv’et udleveret, var fejlen fortsat til stede, og forbrugeren indleverede tv’et til den erhvervsdrivende på ny. Da forbrugeren ville hente tv’et, bad den erhvervsdrivende ham om at betale for undersøgelsen, hvilket forbrugeren afviste. Forbrugeren forlod den erhvervsdrivendes forretning uden tv’et.
Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet. Under sagens behandling kom det frem, at den erhvervsdrivende havde bortskaffet tv’et, inden sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet. Forbrugerklagenævnet traf herefter følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt forbrugeren er berettiget til at få vederlaget for en reparation tilbage samt erstatning for det tv, som den erhvervsdrivende har bortskaffet.
Forbrugeren kræver tilbagebetaling af reparationsvederlaget på 2.090 kr. samt erstatning på 10-12.000 kr. for tv’et.
Forbrugeren har oplyst, at han den 22. september 2008 indleverede sit tv til reparation hos den erhvervsdrivende, da billedet forsvandt, og der alene var lyd. Han modtog tv’et retur den 22. november 2008 og betalte 2.090 kr. for reparationen. Den 1. december 2008 blev tv’et igen indleveret til den erhvervsdrivende fordi fejlen forsat var der. Da han i april 2009 ville afhente tv’et, var det ikke lavet, og han blev samtidigt bedt om at betale 1.043,75 kr. for undersøgelse af tv’et, som han afviste at betale. Forbrugeren har anført, at han ikke har modtaget underretning om et reparationstilbud eller modtaget forudgående varsel om, at tv’et ville blive bortskaffet.
Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav og har gjort gældende, at tv’et blev indleveret med en fejl uden for reklamationsfristen, og efterfølgende viste det sig, at der var yderligere fejl ved tv’et, end det var indsendt for. Forbrugeren fik et tilbud på afslag i pris (på samme beløb som første reparation) i forbindelse med køb af et nyt tv, hvilket forbrugeren afslog. Efterfølgende forsøgte selskabet at komme i kontakt med forbrugeren vedrørende tilbud på reparation. Da dette ikke lykkedes, blev tv’et sendt retur fra værkstedet med en regning på 1.043,75 kr. for fejlsøgning. Denne regning har selskabet betalt. Den erhvervsdrivende har oplyst, at tv’et, efter det havde været opbevaret i ca. 1½ år, blev bortskaffet. Forbrugeren blev inden da telefonisk bedt om at afhente tv’et, hvilket han afviste, fordi han ønskede et nyt tv.
Forbrugerklagenævnets sagkyndige har udtalt, at et tv af den omhandlede type, alder og fejlbeskrivelse efter hans vurdering var uden værdi på indleveringstidspunktet i december 2008. Ifølge den sagkyndige har der formentligt været en fejl i tv’ets LCD panel, som herefter skulle udskiftes og justeres, hvilket beløbsmæssigt ville overstige prisen på et tilsvarende tv.
En erhvervsdrivende har pligt til at drage omsorg for en genstand, der er indleveret til reparation, indtil den afhentes. Den erhvervsdrivende kan således ikke på egen hånd bortskaffe genstanden. Såfremt genstandens opbevaring vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, kan det dog være nødvendigt at skride til bortskaffelse for at undgå unødvendigt tab, men ejeren skal da så vidt muligt have forudgående varsel herom.
Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at tv’et omkring medio 2010 er blevet bortskaffet af den erhvervsdrivende, at bortskaffelsen fandt sted forinden sagens indbringelse for Forbrugerklagenævnet i december 2010, og at den erhvervsdrivende ikke har godtgjort, at de gav forbrugeren forudgående varsel om bortskaffelsen, eller har godtgjort, at forbrugeren modtog underretning om et reparationstilbud.
Da den erhvervsdrivende ikke har godtgjort, at forbrugeren forinden bortskaffelse af tv’et behørigt er varslet herom, og uanset at den erhvervsdrivende ikke var bevidst om, at sagen var indbragt for Forbrugerklagenævnet ved bortskaffelsen, er det nævnets opfattelse, at den erhvervsdrivende ikke var berettiget til at bortskaffe forbrugerens tv.
Tv’et kan som følge af den erhvervsdrivendes uberettiget bortskaffelse ikke undersøges af nævnets sagkyndige med henblik på at afklare, om der var tale om en eller flere nye fejl ved tv’et ved indleveringen i december 2008, eller om reparationen af tv’et i september 2008 ikke fuldt ud havde afhjulpet den fejl, som var årsagen til forbrugerens indlevering af tv’et.
Da dette må komme den erhvervsdrivende bevismæssigt til skade, lægger nævnet til grund, at reparationen af tv’et i september 2008 ikke har afhjulpet den fejl, som har været årsagen til indleveringen, og at reparationen som følge heraf ikke har været fagmæssigt korrekt.
Reparationen har således været uden værdi for forbrugeren, og forbrugeren har derfor krav på tilbagebetaling af reparationsvederlaget på 2.090 kr.
Da årsagen til, at tv’et blev indleveret igen i december 2008, var den erhvervsdrivendes mangelfulde reparation i september 2008, er det nævnets vurdering, at den erhvervsdrivende ikke er berettiget til at opkræve 1.043,75 kr. for undersøgelsen i december 2008.
For så vidt angår forbrugerens krav om erstatning for tv’et er det nævnets vurdering, at forbrugeren ikke er berettiget til erstatning herfor.
Nævnet har lagt vægt på, at tv’et ifølge den sagkyndige var uden værdi ved indleveringen i december 2008, da det ifølge den sagkyndige ville have været dyrere at reparere tv’et end at købe et tilsvarende tv.”
Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.