En forbruger, der i december 2007 havde købt et fjernsyn til 9.400 kr., reklamerede i december 2009 til den erhvervsdrivende over, at fjernsynets indbyggede digitale modtager kun kunne modtage kanaler i MPEG2 og ikke i MPEG4 standard.
Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav om erstatning for udgiften til køb af en MPEG4 modtagerboks. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt den erhvervsdrivende i forbindelse med forbrugerens køb af et tv den 7. december 2007 burde have oplyst forbrugeren om, at tv’et ikke ville kunne modtage tv-programmer sendt i MPEG4 standard.
Der er mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende enighed om, at den indbyggede digitale modtager i tv’et kun kan modtage kanaler udsendt i komprimeringsstandarden MPEG2, og at forbrugeren i forbindelse med købet ikke blev oplyst om, at tv’et efter 31. december 2011 ikke længere ville kunne modtage public service kanaler via egen tv-antenne.
Forbrugeren har krævet 1.000 kr. til dækning af udgift til køb af en MPEG4 modtager.
Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav. Den erhvervsdrivende har henvist til, at forbrugeren ikke i forbindelse med købet blev lovet, at tv’et var ”fremtidssikret”. Den erhvervsdrivende har videre oplyst, at kunderne forklares grundigt om produkterne, og at forbrugeren, hvis forbrugeren havde spurgt om udviklingen inden for digitalt tv, ville have fået besked om, hvad der ville ske. Den erhvervsdrivende har endelig anført, at der på købstidspunktet ikke fandtes tv, der kunne modtage MPEG4 standard.
Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende. Det er sælgeren, der om nødvendigt skal bevise, at køberen har modtaget oplysningen (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3).
To nævnsmedlemmer udtaler, at det kan lægges til grund, at der ikke var truffet beslutning om tidspunktet for public service kanalernes overgang fra MPEG2 til MPEG4 formatet på købstidspunktet den 7. december 2007. På det tidspunkt var der højst en forventning om en fremtidig overgang, således som det kan udledes af den mediepolitiske tillægsaftale af 11. juni 2007, og gengivet af Kulturministeriets ansvarlige i en artikel i Børsen, den 15. januar 2008 Det var således på købstidspunktet ikke sikkert, at overgangen til MPEG4 ville ske i løbet af 2012.
Det skal ydermere tillægges betydning, at den offentlige informationskampagne fra Det Nye TV-signal ej heller var sat i gang på købstidspunktet. Denne kampagne igangsættes først sent i efteråret 2008.
På købstidspunktet var det heller ikke muligt at købe fjernsyn til den fremtidige danske udgave af MPEG4 formatet, da dette endnu ikke var fastlagt. Dette skete først den 1. juli 2008. På købstidspunktet var der således hverken godkendte MPEG4 fjernsyn eller MPEG4 modtagerbokse i handlen.
Da de første, godkendte MPEG4 fjernsyn og MPEG4 modtagerbokse kom i handlen ultimo november/december 2008, var disse MPEG4 fjernsyn væsentligt dyrere end MPEG2 fjernsyn. Prisforskellen var længe så betydelig, at det økonomisk var klart mere rationelt at købe et MPEG2 fjernsyn med efterfølgende tilkøb af en MPEG4 modtagerboks.
Disse nævnsmedlemmer lægger yderligere vægt på, at den tekniske udvikling for elektroniske produkter går og forsat vil gå meget hurtigt. Det er almindelig kendt, at udviklingen på fjernsynsområdet i dag går næsten lige så stærkt som på mobiltelefon- og PC-området. Senere teknologisk udvikling er ikke en mangel efter købeloven.
Disse medlemmer bemærker i øvrigt, at et MPEG2 fjernsyn fungerer lige så godt som et MPEG4 fjernsyn. Når public service kanalerne i 2012 overgår til MPEG4 formatet, vil et MPEG2 fjernsyn med en MPEG4 modtagerboks fortsat fungere lige så godt. En MPEG4 modtagerboks fås i dag ned til 400 kr., men da forbrugeren først i år 2012 får brug for denne til at modtage public service kanalerne, vil prisen sandsynligvis være faldet yderligere.
Hvad angår spørgsmålet om ulempen ved flere fjernbetjeninger påpeger disse nævnsmedlemmer samtidig, at det ikke kan lægges til grund, at betjeningskomforten bliver nedsat, som det ellers blev lagt til grund i nævnets afgørelse fra den 29. juni 2009 om samme spørgsmål, jf. oplysningerne på Forbrugerstyrelsens hjemmeside fra den 7. august 2009 om, at modtagerboksens betjening vil virke som ”hovedfjernbetjening” for begge apparater.
Disse nævnsmedlemmer finder, at allerede fordi der ikke var truffet beslutning om overgang til MPEG4 formatet på købstidspunktet, er forhandleren på den baggrund ikke forpligtet til at oplyse om dette. Forhandleren har dermed ikke tilsidesat den loyale oplysningspligt.
Da oplysningspligten efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 3, ikke er tilsidesat stemmer disse nævnsmedlemmer for, at klageren ikke skal have medhold i sin klage.
Tre medlemmer udtaler, at den erhvervsdrivende ved købet den 7. december 2007 burde have oplyst forbrugeren om, at et tv med indbygget MPEG2 modtager skulle suppleres med en ekstern modtagerboks eller udskiftes med et andet tv indenfor dets normale levetid, hvis forbrugeren via egen antenne skulle kunne se kanaler udsendt i MPEG4 standarden.
Disse medlemmer har lagt vægt på, at det i sommeren 2007 blev politisk besluttet, at public service kanalerne, DR, DR2 og TV2, i 2012 skulle sendes i MPEG4 standarden. Det blev samtidig besluttet, at der skulle udsendes yderligere gratiskanaler i MPEG4 standarden, bl.a. DR’s nye børne- og historiekanal. Denne beslutning var kendt i fagkredse og blev i efteråret 2007 omtalt i flere medier. I efteråret 2007 blev der samtidig informeret bredt om betydningen af den forestående digitalisering. I september 2007 lancerede Brancheforum Digitale Medier (BDM) informationsportalen digitaliseringen.dk, og i november 2007 udgav BDM en informationsfolder om digitalt tv målrettet til butikkerne. Denne folder blev udsendt sammen med branchemagasinet om forbrugerelektronik ”DIGITALT”, der som modtagere blandt andre har radio-, tv-, foto-, it- og computerforhandlere og deres ansatte. Det blev oplyst i informationsfolderen, at MPEG2 standarden om få år ville blive erstattet af MPEG4.
Disse medlemmer mener derfor, at en tv-forhandler i hvert fald ultimo november 2007 vidste eller burde vide, at MPEG2 standarden ville blive erstattet af MPEG4 standarden.
Oplysningen om begrænsningen i tv’ets anvendelse må anses for at have haft betydning for forbrugerens bedømmelse af tv’et. Forbrugeren kunne med oplysningen have foretaget en korrekt vurdering af tv’ets pris og funktionalitet, herunder af, hvad de fremtidige udgifter til køb og drift af en ekstern modtagerboks ville være, og hvilken betjeningsmæssig betydning det ville have, at der blev tilsluttet en ekstern modtagerboks med egen fjernbetjening. Med de fornødne oplysninger til rådighed kunne forbrugeren derfor have valgt enten at foretage købet og senere afholde udgiften til en modtagerboks, i stedet at købe et billigere tv eller helt at udskyde sit køb af et nyt tv. Det er således ikke afgørende for oplysningens betydning for forbrugerens bedømmelse, om forbrugeren på købstidspunktet kunne have købt et tv med indbygget MPEG4 modtager.
Da det endvidere ikke kan anses for at have været åbenbart for en forbruger, at et tv med MPEG2 modtager i løbet af få år ikke længere ville kunne modtage public service kanaler eller andre kanaler sendt i MPEG4 standarden, foreligger der en mangel (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3).
Forbrugeren har fremsat krav om et afslag i prisen. Det er disse medlemmers opfattelse, at forbrugeren er berettiget til et passende afslag i købesummen, som skønsmæssigt fastsættes til 500 kr. (købelovens § 78, stk. 1, nr. 3). To medlemmer bemærker, at manglen efter deres opfattelse i øvrigt må anses for væsentlig henset til prisen på tv´et.
I overensstemmelse med flertallets opfattelse er forbrugeren berettiget til et passende afslag i prisen på 500 kr. (købeloven § 78 stk. 1, nr. 3).” Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.