En forbruger, der i august 2009 havde købt et tv til ca. 7.000 kr., reklamerede i november 2009 til den erhvervsdrivende over, at tv’ets indbyggede digitale modtager ikke kunne modtage digitalt tv via kabel-tv.
Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav om tilbagebetaling af købesummen eller et afslag i prisen. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt den erhvervsdrivende i forbindelse med forbrugerens køb af et tv den 4. august 2009 burde have oplyst, at tv’et ikke ville kunne modtage digitale tv-kanaler via kabel-tv.
Der er mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende enighed om, at tv’et har indbygget DVB-T MPEG4 modtager.
Forbrugeren har oplyst, at han ved købet af tv’et bad om at få et tv, der var fremtidssikret, og som ”var sat op til at kunne det hele”. Forbrugeren har desuden forklaret, at han på købstidspunktet oplyste til den erhvervsdrivende, at han modtog sit tv-signal via kabel-tv/bredbånd fra YouSee.
Den erhvervsdrivende har afvist, at den erhvervsdrivende har lovet forbrugeren, at tv’et ville kunne modtage de gratis digitale kanaler efter den 1. november 2009, da der på købstidspunktet ikke var udbudt nogen gratis digitale kanaler. Den erhvervsdrivende har i den forbindelse oplyst, at YouSee først den 19. august 2009 offentliggjorde, at de ville frigive de digitale kanaler til deres kunder med DVB-C modtager.
Den erhvervsdrivende har endvidere bestridt, at den erhvervsdrivende lovede forbrugeren, at der var indbygget DVB-C modtager i tv’et, og fastholder, at den erhvervsdrivende oplyste til forbrugeren, at tv’et indeholdt DVB-T modtager, hvilket også fremgik af købskvitteringen.
Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende. Det er sælgeren, der om nødvendigt skal bevise, at køberen har modtaget oplysningen (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3).
Flertallets opfattelse:
Tre medlemmer udtaler, at den erhvervsdrivende ved købet den 4. august 2009 burde have oplyst forbrugeren om, at et tv med indbygget DVB-T MPEG4 modtager ikke ville kunne modtage digitale kanaler via kabel-tv, og at et tv med indbygget DVB-T MPEG4 modtager derfor skulle suppleres med en ekstern modtagerboks, hvis forbrugeren via kabel-tv skulle kunne se digitale tv-kanaler.
Disse medlemmer har lagt vægt på, at Brancheforum Digitale Medier (BDM) i december 2008 udgav en informationsfolder om digitalt tv målrettet til butikkerne. Informationsfolderen blev udsendt sammen med branchemagasinet om forbrugerelektronik, ”DIGITALT”, der som modtagere blandt andre har radio-, tv-, foto-, it- og computerforhandlere og deres ansatte. Det blev oplyst i informationsfolderen, at det ved hjælp af en digital modtagerboks eller et tv med indbygget digital modtager var muligt at modtage digitalt tv via kabel-tv. Det blev desuden præciseret, at modtagerboksen eller den indbyggede modtager skulle være af typen DVB-C, og at udstyr til andre modtagerforme ikke kunne benyttes til at modtage digitalt tv via kabel-tv.
Disse medlemmer mener derfor, at den erhvervsdrivende i hvert fald fra januar 2009 vidste eller burde vide, at et tv med indbygget DVB-T MPEG4 modtager ikke ville kunne modtage digitale kanaler via kabel-tv
Oplysningen om begrænsningen i tv’ets anvendelse må anses for at have haft betydning for forbrugerens bedømmelse af tv’et. Forbrugeren kunne med oplysningen have foretaget en korrekt vurdering af tv’ets pris og funktionalitet, herunder af, hvad de fremtidige udgifter til køb og drift af en ekstern modtagerboks ville være, og hvilken betjeningsmæssig betydning det ville have, at der blev tilsluttet en ekstern modtagerboks med egen fjernbetjening. Med de fornødne oplysninger til rådighed kunne forbrugeren derfor have valgt enten at foretage købet og senere afholde udgiften til en modtagerboks, i stedet at købe et andet tv eller helt at udskyde sit køb af et nyt tv. Det er således ikke afgørende for oplysningens betydning for forbrugerens bedømmelse, om forbrugeren på købstidspunktet kunne have købt et tv med indbygget DVB-C MPEG4 modtager, eller hvad tv’et i givet fald ville have kostet.
Da det endvidere ikke kan anses for at have været åbenbart for en forbruger, at et tv med indbygget DVB-T MPEG4 modtager ikke ville kunne modtage digitalt tv via kabel-tv, foreligger der en mangel (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3).
Det forhold, at en forbruger også ved køb af et tv med indbygget DVB-C modtager skulle supplere tv’et med et CA-modul og et programkort, hvis forbrugeren ville se digitalt tv via kabel-tv, ændrer ikke herved, da forbrugeren i så fald ville kunne undgå at supplere tv’et med en ekstern modtager. Det forhold, at YouSee på købstidspunktet endnu ikke havde offentliggjort, at YouSee fra 15. september 2009 ville tilbyde sine kunder fri adgang til kanaler i digital kvalitet, er således uden betydning herfor.
Den omstændighed, at det fremgik af købskvitteringen, at tv’et kun havde DVB-T modtager, er ikke tilstrækkeligt bevis for, at den erhvervsdrivende oplyste forbrugeren om, at et tv med indbygget DVB-T MPEG4 modtager ikke ville kunne modtage digitalt tv via kabel-tv, da denne oplysning først blev givet efter indgåelsen af købsaftalen.
Forbrugeren har fremsat krav om ophævelse af købet. Efter købelovens bestemmelser kan køberen kun forlange købet ophævet, hvis manglen ikke kan anses for uvæsentlig (købeloven § 78, stk.1, nr. 4).
Under henvisning til, at det ikke er muligt for forbrugeren at se digitale kanaler på sit tv, samt under henvisning til tv’ets pris, mener disse medlemmer, at manglen ikke kan anses for uvæsentlig. Forbrugeren er derfor berettiget til at hæve købet og få købesummen retur mod tilbagelevering af tv’et (købelovens § 76, stk. 1, nr. 4, jf. § 57).
Mindretallets opfattelse:
Et nævnsmedlem (2 stemmer) bemærker indledningsvis, at nævnet på mødet om denne sag efter medlemmets opfattelse behandlede forbrugerens reklamation over, at han kun kan se 39 af de 50 kanaler, han burde kunne se. Det fremgår ikke klart, hvilke kanaler forbrugeren kan se, og hvilke han mangler. Til dette skal nævnsmedlemmet overordnet bemærke, at antallet af kanaler vil være afhængigt af det abonnement, forbrugeren har tegnet hos YouSee. Nævnet kan derfor ikke tage stilling hertil.
I gengivelsen af klagen i denne afgørelse anføres det, at sagen drejer sig om, at forbrugeren ikke kan modtage digitale tv-kanaler via kabel-tv. Dette nævnsmedlem præciserer her, at forbrugerens problem er, at han ikke kan modtage tv i digital kvalitet, fordi tv’et ikke har en DVB-C modtager. Det bemærkes, at et tv med DVB-T MPEG4 modtager kunne modtage ”det hele”, det vil sige alle de nye programmer pr. 1. november 2009 i digital kvalitet via en stueantenne.
Med dette som udgangspunkt udtaler dette nævnsmedlem, at den erhvervsdrivende på købstidspunktet den 4. august 2009 hverken kunne eller burde vide, at YouSee fra den 15. september 2009 ville give sine kunder fri adgang til at modtage kanaler i digital kvalitet, som måtte indgå i kundens abonnement, forudsat at tv’et havde en DVB-C modtager. Dette blev først offentliggjort i YouSee’s pressemeddelelse udsendt den 19. august 2009. På købstidspunktet og frem til denne dato har YouSee’s kunder skullet leje et program-kort og et CA-modul eller leje en YouSee boks for at se kanaler i digital kvalitet.
Dette nævnsmedlem anfører, at en DVB-C modtager alene ikke giver de samme tekniske muligheder som en YouSee boks, som f.eks. at se programmerne uden at være bundet til udsendelsestidspunktet. Således kunne forbrugeren på købstidspunktet modtage kanaler i digital kvalitet ved at leje en YouSee boks. Dette har forbrugeren fravalgt. Forbrugeren kan således stadig modtage og se samme kanaler, som forbrugeren har kunnet modtage og se før det tidspunkt, hvor YouSee lavede den omtalte ændring. Kvaliteten er den samme som hidtil. Kun såfremt forbrugeren ønsker at se kanaler af digital kvalitet, har forbrugeren på købstidspunktet haft mulighed for at leje en YouSee boks, hvilket forbrugeren ikke har gjort. Forbrugeren har stadig denne mulighed. Reklamationen angår således det forhold, at forbrugeren har fravalgt YouSee boksen, og ikke mangelfuld rådgivning ved købet af tv’et.
Det er endvidere nævnsmedlemmets opfattelse, at den seneste viden forud for købstidspunktet var den offentlige informationskampagne fra Det Nye Tv-signal. I december 2008 blev udsendt informationsmateriale til alle husstande, nemlig pjecen ”Vigtig viden om overgangen til digitalt TV i Danmark”. En tilsvarende pjece med blev uddelt til elektronikforhandlerne. Af pjecerne fremgår følgende om kabel tv: ”Hvis du ser tv via parabol, bredbånd eller kabel, behøver du ikke foretage dig noget. Så kan du blive ved med at se tv, som du gør nu”. Der står endvidere:
”Kabel. Du modtager enten et analogt eller et digitalt tv-signal fra din udbyder. Du kan under alle omstændigheder blive ved med at se de samme kanaler uden at købe ekstra udstyr.”
Den offentlige informationskampagne, som nævnsmedlemmet betragter som den eneste sikre kilde til viden, har således ikke vurderet, at der var behov for at informere borgerne om DVB-C modtagere og har heller ikke omtalt ændringer i kabel-tv udbydernes fremtidige vilkår. Der er ikke efterfølgende frem til købstidspunktet fremkommet yderligere oplysninger, der kan ændre på, hvad en sælger burde vide i relation til denne sag.
Dette nævnsmedlem mener ikke som flertallet, at BDM’s pjece fra december 2008 er officiel eller anerkendt viden. Pjecen kan heller ikke sidestilles med en officiel informationskampagne til elektronikforhandlerne, da det ikke vides, hvem der har modtaget denne pjece. Bortset herfra er det afgørende, at pjecen heller ikke oplyser, at der ville ske en ændring i abonnementsforholdene for YouSee’s kunder, der ville føre til fri adgang til at modtage kanaler i digital kvalitet. Hertil kommer, at pjecen udkom ca. 9 måneder før YouSee’s pressemeddelelse.
Endelig er det dette nævnsmedlems opfattelse, at det først den 19. august 2009, da YouSee udsender pressemeddelelsen, bliver kendt, at YouSee’s abonnenter får fri adgang til at modtage kanaler i digital kvalitet uden at skulle supplere tv’et med ekstra udstyr, hvis tv’et har en DVB-C modtager. Forbrugeren kan således stadig modtage og se samme kanaler, som forbrugeren har kunnet modtage og se før det tidspunkt, hvor YouSee lavede den omtalte ændring. Kun såfremt forbrugeren ønsker at se kanaler af digital kvalitet via kabel-tv, har forbrugeren på købstidspunktet haft mulighed for at leje en YouSee boks. Forbrugeren kan under alle omstændigheder se de samme kanaler, som forbrugeren kunne før, uden at købe ekstra udstyr, som det også er anført i Det Nye Tv-signals pjece. Heller ikke Forbrugerstyrelsen (nuværende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) informerer i sin information til forbrugerne dateret så sent som den 7. august 2009 om, at YouSee’s kunder skal købe et tv med DVB-C modtager for at få fri adgang til digitalt tv. Generelt nævner informationen fra Forbrugerstyrelsen intet om DVB-C modtagere.
På denne baggrund finder dette nævnsmedlem, at der ikke på købstidspunktet fandtes en almindelig kendt viden, som den erhvervsdrivende burde have meddelt forbrugeren i forbindelse med købet, og at oplysningspligten derfor ikke er tilsidesat, hvorfor nævnsmedlemmet stemmer for, at der ikke gives forbrugeren medhold i klagen.”
Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.