På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Køber af hund var ikke forbruger

Afgørelse
Forbrugerklagenævnet kunne ikke behandle klagen, da hunden blev købt med henblik på avl og videresalg af hvalpe. Købet var ikke et forbrugerkøb.
Gå til indhold

En køber en hund hos den erhvervsdrivende. Ved købets indgåelse gjorde den erhvervsdrivende opmærksom på, at hunden havde en knækket hale, som var opstået i forbindelse med en skade. Ca. 6 måneder efter leveringen opdagede køberen, at den knækkede hale ikke var opstået som følge af en skade, men skyldtes en genfejl på hunden, og hunden måtte som følge heraf ikke anvendes til avl. Køberen reklamerede til den erhvervsdrivende, som tilbød at ophæve købet eller levere en erstatningshvalp. Dette afviste køberen, da han ikke ønskede at tilbagelevere hunden. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Denne sag drejer sig i første række om, hvorvidt forbrugeren ved sin hensigt om at benytte hunden til avl og videresalg af hvalpe, må betragtes som erhvervsdrivende, og om Forbrugerklagenævnet har kompetence til at behandle klagen. I anden række drejer sagen sig om, hvorvidt sælgeren er erhvervsdrivende. I tredje række drejer sagen sig om, hvorvidt forbrugeren kan kræve afslag i købesummen som følge af, at hunden er mangelfuld.

Ifølge forbrugeren blev hunden købt med henblik på avl og videresalg af hvalpe. Forbrugeren har oplyst, at han agtede at sælge et kuld hvalpe om året de næste 10-15 år.

Der er efter dansk ret tale om en forbrugeraftale, hvis en erhvervsdrivende som led i sit erhverv indgår aftale med en person, som hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Det er herefter en forudsætning for Forbrugerklagenævnets behandling af sagen, at forbrugeren i forbindelse med købet af hunden hovedsageligt handlede uden for sit erhverv. (Lov om forbrugerklager § 7).

Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at forbrugeren har oplyst, at hunden er købt med henblik på avl og videresalg af hvalpe, at forbrugeren havde til hensigt at sælge et kuld hvalpe om året de næste 10-15 år, og at han har afholdt betydelige udgifter til klargøring af hunden som avlshund.

Det er herefter nævnets vurdering, at forbrugeren overvejende må anses for at have købt hunden til avl og videresalg af hvalpe i et ikke ubetydeligt omfang og af en ikke ubetydelig varighed.

Da der herefter ikke er tale om et forbrugerkøb, jf. købelovens § 4a, har nævnet ikke kompetence til at behandle klagen.”

Dato for afgørelse:
23-11-2011
 
Lovgrundlag:
Købeloven, lov om forbrugerklager § 7
 
Sagsnummer:
10/05714
 
Oprettet:   16. januar 2012
 
 
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.