Gå til resume Gå til indhold

Flyselskabet gik konkurs

Afgørelse

Rejsebureauet havde solgt flybilletterne til forbrugeren og hæftede derfor for levering af ydelsen. Da flyrejsen ikke kunne leveres pga. flyselskabets konkurs, kunne forbrugeren få pengene tilbage.

Gå til indhold

Forbrugeren havde på den erhvervsdrivendes hjemmeside – et rejsebureau - købt i alt 6 flybilletter til rejser med 2 forskellige flyselskaber. Begge flyselskaber gik konkurs inden forbrugerens afrejse.

Forbrugeren reklamerede derfor til den erhvervsdrivende, der oplyste forbrugeren om, at forbrugeren ikke kunne gøre et krav gældende overfor dem, da den erhvervsdrivende ikke havde fået penge retur fra konkursboerne. Sagen blev derfor indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Indklagede er klagerens direkte kontraktpart, og indklagede hæfter derfor for det af klagerens fremsatte erstatningskrav, uagtet flyselskabernes konkurs, i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige principper.

Flyselskaberne er gået konkurs, og indklagede har ikke leveret den ydelse, klageren har betalt for. Klageren er på denne baggrund berettiget til ophævelse af købet.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.

Dato for afgørelse:
30-04-2009
 
Lovgrundlag:
Der er ingen specifik lov at henvise til.
 
Sagsnummer:
08/06702
 
Sidst opdateret:   26. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.