En forbruger modtog et gavekort til en behandling den 1. maj 2009. Gavekortet var udstedt uden udstedelses- eller udløbsdato, men det fremgik, at der skulle bestilles tid til behandlingen senest den 1. maj 2010.
Forbrugeren forsøgte at bestille tid den 1. maj 2010 på den erhvervsdrivendes hjemmeside, men der var ifølge forbrugeren ingen ledige tider de næste 9 måneder. Forbrugeren forsøgte også forgæves at ringe til den erhvervsdrivende for at bestille tid. I starten af juni måned reklamerede forbrugeren til den erhvervsdrivende over, at det ikke længere var muligt at anvende gavekortet. Forbrugeren henviste til, at der ikke var angivet nogen udløbsfrist på gavekortet, og at det derfor var gyldigt som betalingsmiddel i 3 år. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav og henviste til, at forbrugeren ikke inden for den fastsatte frist havde bestilt tid, og at 1 år var en rimelig gyldighedsperiode. Den erhvervsdrivende afviste desuden, at der ikke havde været flere tider på den erhvervsdrivendes hjemmeside den 1. maj 2010. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt forbrugeren er berettiget til at ophæve købet af et gavekort og få beløbet udbetalt. Forbrugeren har gjort gældende, at der ikke er anført nogen udstedelses- eller udløbsdato på gavekortet, og at det derfor er gyldigt i tre år efter dets udstedelse.
Forbrugeren har oplyst, at hun den 1. maj 2009 har modtaget gavekortet som en gave. Det fremgår af gavekortet, at der skal være bestilt tid til en behandling senest den 1. maj 2010. Den 1. maj 2010 forsøgte hun forgæves at bestille tid til en behandling via hjemmesiden og ved telefonisk henvendelse. Forbrugeren har primo juni 2010 reklameret over, at der ikke fremgår udstedelses- eller udløbsdato på gavekortet, og at det ikke længere har været muligt at anvende gavekortet.
Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav, idet de mundtligt ved salget af gavekortet har oplyst betingelserne for anvendelsen af gavekortet til en Go Coco Nuts behandling. Desuden fremgår det af gavekortet, at der skal bestilles tid til en behandling senest den 1. maj 2010, og denne dato er et år efter udstedelsen af gavekortet. Ved online-bestilling af en tid er det normalt muligt at bestille tid tre til fire måneder frem i tiden, mens det ved telefonisk henvendelse er muligt at bestille tid endnu længere frem i tiden. Den erhvervsdrivende bestrider derfor, at forbrugeren den 1. maj 2010 har forsøgt at bestille en tid. Den erhvervsdrivende har valgt, at en forbruger skal bestille tid – og ikke at behandlingen skal være gennemført - fordi det herved er muligt for forbrugeren at udnytte gavekortet på et tidspunkt, som passer forbrugeren, selvom der kun er kort tid tilbage til at bruge gavekortet i. Desuden har den erhvervsdrivende valgt den tidsmæssige begrænsning, idet de mindst en gang om året reviderer deres tilbud af behandlinger og priser. Formuleringen på gavekortet er valgt, fordi teksten skal være kort, idet en modtager af et gavekort typisk ikke ønsker at blive belemret med for mange betingelser for at benytte gavekortet.
Forbrugeren har gjort gældende, at hun den 1. maj 2010 forgæves har forsøgt at bestille tid til en behandling. Den erhvervsdrivende har bestridt denne oplysning. Forbrugeren har ikke dokumenteret påstanden yderligere, og nævnet lægger derfor til grund, at det har været muligt enten online eller ved personlig/telefonisk henvendelse at foretage tidsbestilling den 1. maj 2010.
Gavekort er fordringer, som er omfattet af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven).
Udgangspunktet i forældelsesloven er, at forældelsesfristen er 3 år (§ 3, stk. 1). Det følger endvidere, at loven ikke ved forudgående aftale kan fraviges til skade for forbrugere (§ 26, stk. 2). Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når der er udstedt et dokument for fordringen og skyldneren frigøres ved at erlægge ydelsen til den, der har dokumentet i hænde (§ 26, stk. 4).
Af forarbejderne til lovens § 26, stk. 4, fremgår det, at bestemmelsen blandt andet omfatter gavekort, som kan indløses af ihændehaveren. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen ikke forhindrer, at en kortere frist kan tilsidesættes efter aftalelovens regler.
Efter aftalelovens regler kan en aftale tilsidesættes, hvis det vil være urimeligt at gøre det pågældende aftalevilkår gældende, eller det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik og vil bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren (§ 38c sammenholdt med § 36).
Den erhvervsdrivende fastsatte en kortere frist for anvendelsen af gavekortet end tre år, idet Den erhvervsdrivende kun tilbød en behandling, når der var bestilt tid senest den 1. maj 2010, hvilket var et år efter udstedelsen af gavekortet.
Det er nævnets vurdering, at der med dette aftalevilkår ikke foreligger en så betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtigelser til skade for forbrugeren, at vilkåret kan tilsidesættes som ugyldigt i medfør af aftaleloven (§ 38c sammenholdt med § 36). Nævnet har herved lagt vægt på, at der er udstedt et gavekort til én specifik behandling, og at det har været muligt at anvende gavekortet i mere end et år efter dets udstedelse, når der er bestilt tid til en behandling senest et år efter udstedelsen af gavekortet.
Forbrugeren får således ikke medhold i det fremsatte krav.”
Oprettet:
14. februar 2012