En forbruger kontaktede en landinspektør for at få rådgivning i forbindelse med en hegnssag. Ved et senere hegnssyn indgik forbrugeren på baggrund af landinspektørens rådgivning forlig med modparten. Forbrugeren reklamerede efterfølgende til landinspektøren med krav om tilbagebetaling af honoraret for rådgivningen og henviste til, at han havde ydet forkert rådgivning. Landinspektøren afviste reklamationen. Forbrugeren klagede herefter til flere forskellige private instanser, som afviste, at landinspektøren havde ydet mangelfuld rådgivning. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt Forbrugerklagenævnet har kompetence til at behandle forbrugerens klage over rådgivning ydet af den erhvervsdrivende i forbindelse med en hegnssag.
Forbrugeren har oplyst, at hun i august 2009 kontaktede den erhvervsdrivende for at få hjælp til at føre en hegnssag. I september 2009 blev der indgået skriftligt forlig ved et hegnssyn. Forbrugeren har efterfølgende fremsat krav om tilbagebetaling af honoraret på 18.883,33 kr., med henvisning til, at den erhvervsdrivende har ydet en mangelfuld rådgivning. Forbrugeren har endvidere henvist til, at den erhvervsdrivende er omfattet af lov om juridisk rådgivning.
Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav. Den erhvervsdrivende har gjort gældende, at sagen ikke kan behandles i Forbrugerklagenævnet, idet den erhvervsdrivende har sit eget klagesystem, og at arbejdet, ydet af den erhvervsdrivende, ikke er omfattet af lov om forbrugerklager. Den erhvervsdrivende har videre anført, at Landinspektørforeningen har behandlet klagen, og at de ikke har fundet anledning til at kritisere det udførte arbejde.
Det følger af lov om forbrugerklager § 8, at klager, for hvilke der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang, falder uden for Forbrugerklagenævnets område.
Af Bekendtgørelse af lov om landinspektørvirksomhed § 9 a fremgår det, at klager over, at en praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse ved udøvelsen af sit virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan indbringes for Landinspektørnævnet.
Det fremgår endvidere af Landinspektørnævnets hjemmeside, at: ”Landinspektørnævnet behandler klager over praktiserende landinspektører vedrørende deres udførelse af arbejder, som forudsætter beskikkelse som landinspektør. Det drejer sig først og fremmest om matrikulære arbejder, f.eks. udstykning og afsætning af skel, som de har eneret til at udføre”.
”Landinspektørnævnet kan derimod ikke behandle klager over praktiserende landinspektører vedrørende deres udførelse af arbejder, som i det hele vil kunne udføres af andre end praktiserende landinspektører, f.eks. nivellementer, andre tekniske arbejder mv.”.
Landinspektørnævnet har under sagens behandling oplyst, at det er deres opfattelse, at arbejdet, udført af den erhvervsdrivende, ikke har været af overvejende matrikulært karakter, hvorfor arbejdet også kunne være udført af f.eks. en advokat.
På baggrund heraf er det nævnets vurdering, at arbejdet udført af den erhvervsdrivende ikke er omfattet af bestemmelsen i § 9 a i lov om landinspektørvirksomhed. Nævnet har lagt vægt på, at arbejdet udført af den erhvervsdrivende ikke er et arbejde, som forudsætter beskikkelse som landinspektør, og at arbejdet ydet af den erhvervsdrivende ikke har forudsat beskikkelse som landinspektør.
Det er herefter nævnets vurdering, at arbejdet har været af overvejende juridisk karakter, og nævnet har således kompetence til at behandle sagen.”
Oprettet:
3. februar 2012