Polterabendarrangement kunne fortrydes

En forbruger bestilte den 23. august 2006 via en hjemmeside tid i et lydstudie til optagelse af en dvd, som led i et polterabendarrangement. Arrangementet, som skulle finde sted den 23. september 2006, kostede 1.200 kr.

Den 28. august 2006 fortrød forbrugeren aftalen og afbestilte. Den erhvervsdrivende fastholdt aftalen og oplyste, at den efter aftalevilkårene kun kunne afbestilles senest en måned før arrangementets afholdelse og mod betaling af 50 % af vederlaget.

Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

” Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har været berettiget til at fortryde en aftale om optagelse af en dvd i et lydstudie på et nærmere angivet tidspunkt. Aftalen blev indgået som led i afholdelse af et polterabendarrangement.
 
Klageren har bestilt tjenesteydelsen via indklagedes hjemmeside. Der foreligger derfor et fjernsalg omfattet af forbrugeraftalelovens kap. 4, hvorefter klageren som udgangspunkt har krav på 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse.

Det følger imidlertid af forbrugeraftalelovens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 2, nr. 2, at kapitel 4 under visse omstændigheder ikke gælder for ”aftaler om indkvartering, transport, forplejning, herunder servering og catering, og rekreative fritidsaktiviteter, herunder underholdnings-, idræts- og lignende kulturbegivenheder.”

Tre medlemmer finder ikke umiddelbart, at den bestilte tjenesteydelse kan henføres under betegnelsen ”rekreative fritidsaktiviteter ”, og da undtagelserne i § 9, stk. 2 i forbrugeraftaleloven, som har til formål at yde forbrugeren en særlig beskyttelse i forbindelse med visse salgsformer, i tvivlstilfælde må fortolkes indskrænkende, finder disse nævnsmedlemmer, at tjenesteydelsen ikke er omfattet af undtagelsen i § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 2, nr. 2.

Allerede fordi klageren inden 14 dages efter aftalens indgåelse havde meddelt indklagede, at hun ønskede at fortryde aftalen, finder disse nævnsmedlemmer, at klageren rettidigt har udnyttet sin fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1, sammenholdt med § 19, stk. 1. Klageren fritages derfor for betaling af indklagedes krav.

To nævnsmedlemmer finder, at den nævnte tjenesteydelse falder under betegnelsen ” rekreative fritidsaktiviteter”, hvorfor klageren ikke efter forbrugeraftalelovens regler havde ret til at fortryde aftalen.”

Forbrugeren havde således krav på tilbagebetaling af vederlaget, og den erhvervsdrivende blev pålagt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.