Gå til resume Gå til indhold

Aflyst koncert gav forbrugeren refusion

Afgørelse

Refusion af prisen for koncertbilletter, da et hovednavn meldte afbud.

Gå til indhold

I begyndelsen af foråret 1991 blev der i dagspressen reklameret for en udendørs koncert i juni måned i Ålborg. I dagbladsannoncen var det oplyst, at den engelske musikgruppe Status Quo var et af hovednavnene til koncerten. Nogle forbrugere bestilte telefonisk på denne baggrund billetter hos et billetbureau i Århus. Ved modtagelse af billetterne fra billetbureauet blev forbrugerne opmærksomme på, at annoncer og plakater for koncerten var ændret, og at det fremgik, at musikgruppen Status Quo ikke ville optræde under koncerten. Forbrugerne kontaktede straks billetbureauet for at få refunderet billetterne. Billetbureauet oplyste, at koncertarrangøren havde meddelt samtlige billetbureauer, at billetterne ikke kunne refunderes.

Koncertarrangøren oplyste, at der i det officielle program var taget forbehold for programændringer og force-majeure. Arrangementet var sammensat med 5 hovednavne og et mindre navn. Det er korrekt, at gruppen Status Quo i nogle få annoncer i midten af billetsalgsperioden var programsat, men gruppen meddelte afbud. Arrangøren henviste dels til forbeholdet på plakaten og dels til forbeholdet på billetterne, hvor det tydeligt blev meddelt, at billetten ikke kunne refunderes.

Forbrugerklagenævnet lagde efter det oplyste til grund, at koncertarrangøren i det officielle program for koncerten samt på plakater havde taget forbehold for programændringer, ligesom det var anført på billetterne, at disse ikke kunne refunderes. Nævnet lagde endvidere til grund, at det i presseomtaler og i enkelte annoncer var oplyst, at et af hovednavnene til arrangementet var Status Quo, og at denne gruppe var en afgørende forudsætning for forbrugernes køb af billetter i forsalg. Nævnet fandt, at en bestemmelse om, at en billet ikke refunderes, må forstås med den naturlige begrænsning, at dette kun kan gøres gældende af arrangøren, når arrangementet gennemføres som planlagt. Forbrugerne havde inden rimelig tid efter at være blevet bekendt med, at arrangøren havde måtte ændre et af hovednavnene og i god tid forinden arrangementets afvikling, reklameret til billetbureauet, der i kraft af aftalen med arrangøren om at formidle salg tillige måtte anses for at have fuldmagt til at modtage reklamationer. På den anførte baggrund fandt nævnet at måtte give forbrugerne medhold i, at købet af billetterne havde kunnet annulleres, og at billetprisen, men ikke formidlingsgebyret, skulle tilbagebetales.

Fra Juridisk Årbog 1993.

Dato for afgørelse:
31-12-1993
 
Sagsnummer:
1991-572/7-2, 1991-572/7-6
 
Sidst opdateret:  22. marts 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • Del Del
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér
 

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.

Relaterede emner
 
 
Tilmeld dig vores nyheder
Få gode råd og ny viden om dine forbrugerrettigheder
Digital selvbetjening:
 
Har du spørgsmål om forbrugernes rettigheder, så ring til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hotline om forbrug.
forbrug.dk on Facebook