Oprindeligt trepartsforhold

En forbruger ønskede at købe en motorcykel hos en erhvervsdrivende. I den forbindelse anbefalede den erhvervsdrivende at lade et bestemt finansieringsselskab finansiere købet, da det var det billigste. Den erhvervsdrivende udfyldte via det såkaldte bilinfo-program en låneansøgning, som blev sendt til finansieren. Finansieren kreditgodkendte forbrugeren. Forhandleren udskrev dokumenterne i bilinfo-programmet, hvorefter forbrugeren underskrev dokumenterne, som blev sendt til finansieren. Lånet blev af finansieren udbetalt direkte til sælgeren.

Bilinfo-programmet indeholder bl.a. et salgs- og markedsføringsværktøj til autoforhandlere. Endvidere sammenkæder systemet autobranchen, finansieringsbranchen samt internetbranchen.

Kort efter leveringen konstaterede forbrugeren problemer med karburatoren, utæt vandpumpe og oliespild fra motoren, og den erhvervsdrivende udskiftede vandpumpen. Problemerne fortsatte, og den erhvervsdrivende udførte mange reparationer.

Da fejlen fortsat ikke var afhjulpet indbragte forbrugeren sagen for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Nævnet lægger på baggrund af den sagkyndiges erklæring til grund, at det kan konstateres, at motoren taber olie fra en lækage mellem to udvendige dæksler. Den sagkyndige oplyser, at fejlen skyldes, at dækslerne har været adskilt i forbindelse med udskiftningen af vandpumpen. Nævnet lægger herefter til grund, at olietabet skyldes sælgerens forsømmelse i forbindelse med et afhjælpningsforsøg. Nævnet lægger endvidere til grund, at det konstaterede karburatorproblem skyldes manglende justering af karburatoren ved montering af udstødningen, som må antages at have været til stede på leveringstidspunktet.

Efter købelovens § 76, stk.1, nr. 4 foreligger der en mangel, hvis salgsgenstanden er af en anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være.

Under hensyn til at forbrugeren har købt en ny motorcykel, at sælgeren flere gange har repareret på motorcyklen, og at der fortsat kan konstateres fejl ved motorcyklen, som bl.a. skyldes afhjælpningsforsøg, har sælgeren ikke udbedret manglen inden rimelig tid, jf. købelovens § 79. Forbrugeren er således berettiget til at hæve købet og få købesummen udbetalt, jf. købelovens § 78, stk. 4.

Nævnet lægger til grund, at der er indgået en finansieringsaftale elektronisk ved hjælp af et system, som Bilinfo har udviklet. Finansieringsselskabet har oplyst, at systemet har den fordel, at det kan beregne en finansiering til køberen, mens han er til stede hos sælgeren, hvilket sparer finansieringsselskabet menneskelige ressourcer, idet systemet kan beregne finansiering på forskellige ydelser og kan lave en finansieringsaftale elektronisk. ”Bilinfosystemet” har ifølge finansieringsselskabet afløst den nu forældede fremgangsmåde, hvor brochurer med finansieringstilbud uddeles til forhandlere. Finansieringsselskabet skal i sidste ende foretage kreditvurderingen, som de altid har gjort.

Forbrugeren har oplyst, at han blev anbefalet at anvende finansieringsselskabet, som ifølge sælgeren var billigst med lån. Sælgeren har oplyst, at han har modtaget 2.500 kr. for at formidle finansieringsaftalen.

Det var således efter det oplyste på sælgerens initiativ, at kreditkøbet blev finansieret af finansieringsselskabet, idet det var sægleren, der via ”Bilinfo” sørgede for de nødvendige dokumenter vedrørende låneoptagelsen, der skete i forbindelse med aftalens indgåelse. Sælgeren faxede herefter låneansøgningen til finansieringsselskabe der, efter at have kreditgodkendt forbrugeren, udbetalte lånebeløbet direkte til sælgeren.

Nævnet finder på den baggrund, at der derfor foreligger et sådant samvirke mellem på den ene side sælgeren og på den anden side finansieringsselskabet i forbindelse med kreditaftalens indgåelse, at aftalen må anses for omfattet af kreditaftalelovens § 5, nr. 2. Forbrugeren kan derfor i medfør af kreditaftalelovens § 33, stk. 1, over for finansieringsselskabet gøre de samme indsigelser gældende som over for sælgeren efter reglerne i kreditaftalelovens § 33, stk. 2.

Det indebærer, at sælgeren hæfter for tilbagebetaling af hele kreditkøbsprisen inklusiv kreditomkostninger, samt at forbrugeren også kan påberåbe sig reglerne i kreditaftalelovens § 33, stk. 1 og 2, som grundlag for at gøre indsigelser gældende mod finansieringsselskabet.

Hvis sælgeren ikke tilbagebetaler købesummen inkl. kreditomkostninger til forbrugeren, kan forbrugeren rejse samme pengekrav overfor finansieringsselskabet.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen og at forrente forbrugerens krav.