En forbruger købte i maj 2005 en 6 år gammel Citroën Berlingo 1.8 SX for 89.900 kr.
Den 24. januar 2006, hvor temperaturen faldt til ca. minus 10 grader, havarerede bilens motor. Bilen blev indleveret til et værksted, som konstaterede, at motorudluftningen var frosset til, hvorfor trykket havde pumpet olien ud gennem oliepindsføringen. Desuden konstateredes, at plejllejer og plejlstænger var defekte, grundet manglende smøring.
Den 25. januar 2006 reklamerede forbrugeren til den erhvervsdrivende, som oplyste, at han kendte den type bils skavank, og man kunne undgå skader ved at få slangen tømt for kondens og skidt inden vinteren. Den erhvervsdrivende afviste at dække skaden, idet der var gået mere end seks måneder efter købet, og tilbød, at sætte en ny motor i for 18.000 kr.
Den 27. februar 2006, blev motoren skiftet hos tredjemand, og forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet.
Forbrugerklagenævnets motorsagkyndige undersøgte den havarerede motor. Ved henvendelse til producentens repræsentant fik han endvidere oplyst, at krumtapudluftningen på den pågældende biltype under særlige forhold har kunnet fryse til is, og at producenten derfor havde indkaldt de pågældende biler. Klagerens bil havde i denne forbindelse i 2002 fået skiftet varmeelement. Producentens repræsentant oplyste, at der efter monteringen stadig kræves regelmæssig rensning. Den sagkyndige fandt det på baggrund af undersøgelsen og de foreliggende oplysninger overvejende sandsynligt, at olie/vand blandingen for krumtapudluftningen har været frosset til is, og at varmeelementet ikke tilstrækkeligt hurtigt har kunnet foretage den foreskrevne opvarmning. Nævnet traf følgende afgørelse:
”Nævnet lægger efter den sagkyndiges erklæring, samt sagens øvrige oplysninger, til grund, at krumtapsølen er beskadiget, hvilket skyldes en utilstrækkelig mængde olie i motoren.
Nævnet lægger efter den sagkyndiges erklæring til grund, at havariet er forårsaget af, at olie/vandblandingen i slangen for krumtap udluftningen er frosset til is, og at varmeelementet ikke tilstrækkeligt hurtigt har kunnet foretage den foreskrevne opvarmning. Dette er endvidere ubestridt af parterne.
Efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 3, foreligger der en mangel, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende.
Under henvisning til at den sagkyndige ved forespørgsel hos Citroën Danmark A/S har fået oplyst, at der kræves regelmæssig rensning, også efter monteringen af varmeelementet, og til at indklagede ikke har bestridt at have været vidende om, at bilen havde risiko for den pågældende fejl, men har undladt at informere klageren herom, finder tre nævnsmedlemmer, at der foreligger en mangel ved bilen, idet indklagede har forsømt at give klageren oplysninger om forhold, som indklagede kendte eller burde kende, jf. købelovens § 76, stk. 1, nr. 3. Disse medlemmer har i den forbindelse også lagt vægt på, at serviceeftersynene på bilen er overholdt, hvorfor manglende service ikke kan være årsag til havariet.
Indklagede findes som følge heraf ved købet at have forsømt at give klageren oplysninger om en mangel, som indklagede kendte eller burde kende. Indklagede findes derfor at være erstatningsansvarlig over for klageren i medfør af købelovens § 80, stk. 1, nr. 3, idet manglen har medført, at motoren er havareret.
Henset til, at klageren har givet indklagede mulighed for at foretage reparation af bilen efter havariet, men indklagede har afvist at foretage reparationen vederlagsfrit, men derimod har krævet betaling på 18.000 kr., finder nævnets flertal, på den baggrund, og på baggrund af den sagkyndiges udtalelse vedrørende prisen for en reparation, at klageren er berettiget til at kræve reparationsomkostninger for i alt 11.945 kr. dækket af indklagede.
Klageren har derimod ikke krav på erstatning for udgifter til kontrol af motoren hos tredjemand, idet kontrollen er sket før der reklameredes til indklagede.
To nævnsmedlemmer finder, at de nødvendige afværgeforanstaltninger er foretaget, og motorhavariet derfor må anses som hændeligt, henset til bilens alder og kørte kilometer, og at bilen har fungeret i flere vintre uden havari. Mindretallet finder derfor, at der ikke er noget at bebrejde indklagede.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugeren krav samt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.
Sidst opdateret:
29. januar 2008