En forbruger købte i juli 2002 en 5 år gammel Volkswagen Polo for 85.000 kr.
Forbrugeren konstaterede i juni 2004, at bilen rustede en del i vangerne, og at dette skyldtes, at bilen havde været udsat for en større skade. Forbrugeren reklamerede til sælgeren, som beklagede, at forbrugeren ikke forud for købet var blevet oplyst om skaden, som det havde kostet ca. 50.000 kr. at udbedre. Sælgeren tilbød at lade handlen gå tilbage, og parterne var enige om, at der skulle foretages et fradrag for brug af bilen, som havde kørt godt 20.000 km siden leveringen. Parterne var imidlertid uenige om størrelsen på fradraget, og sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Klageren og indklagede1- sælgeren - er enige om, at handlen skal hæves. Og at der i det klageren tilkommende beløb skal ske fradrag for antal kørte kilometer, men parterne har ikke kunnet opnå enighed om med hvilket beløb.
Nævnet finder, at afslaget passende kan fastsættes til 50 øre pr. km, som klageren har kørt i tiden fra levering af bilen til denne tilbageleveres til indklagede, jf. herved også U2002.2693 V. Det bemærkes herved, at bilen på leveringstidspunktet ifølge slutsedlen havde kørt 85.000 km.
På baggrund af sagens oplysninger om, hvordan lånoptagelsen foregik, herunder at det var på indklagede1's initiativ, at købet blev finansieret af indklagede2, og det var indklagede1, der sørgede for det nødvendige vedrørende lånet, som blev udbetalt direkte til indklagede1, finder nævnet, at der foreligger et sådant samvirke mellem de indklagede i forbindelse med kreditaftalens indgåelse, at aftalen må anses for omfattet af kreditaftalelovens § 5, nr. 2, hvilket indklagede2 er enig i.
Det må indebære, at klageren i forbindelse med købets ophævelse over for indklagede1 kan kræve tilbagebetaling af alle ydelser inkl. kreditomkostninger, som klageren har betalt til indklagede2 som led i opfyldelsen af den indgåede kreditkøbsaftale, samt at klageren over for indklagede2 kan påberåbe sig kreditaftalelovens § 33, stk. 1 og 2.
Det betyder, at klageren derfor fritages for at betale fremtidige ydelser vedrørende købet til indklagede 2, jf. herved § 33, stk. 1.
Hvis indklagede1 ikke tilbagebetaler købesummen inkl. kreditomkostninger til klageren med det ovenfor nævnte fradrag for kørte km, kan klageren rejse samme pengekrav overfor indkalgede2. I det omfang fritagelse for betaling af indklagede2´s krav ikke opfylder klagerens krav på tilbagebetaling af købesummen, kan klageren således forlange, at indklagede2 godtgør klageren den resterende del af købesummen. Indklagede2 kan dog ikke pålægges at betale mere end, hvad der er modtaget i betaling fra klageren.” Indklagede1 blev pålagt at betale sagsomkostninger.
Sidst opdateret:
15. december 2006