En forbruger købte en brugt Ford Escort, og fik købet finansieret af et finansieringsselskab. Forbrugeren konstaterede ved leve-ringen, at der var flere fejl ved bilen, og reklamerede til den erhvervsdrivende, som først kunne reparere bilen 14 dage senere. Forbrugeren indleverede bilen og fik stillet en lånebil til rådighed.
Ifølge forbrugeren rykkede han flere gange den følgende måned for at få bilen udleveret, og krævede herefter købet ophævet. Ifølge den erhvervsdrivende og finansieringsselskabet havde forbrugeren ikke opfyldt kravet i købekontrakten om oprettelse af en kaskoforsikring, og der kunne ikke lyses en panthaverdeklaration på bilen. Bilen blev derfor ikke udleveret til forbrugeren, selvom den længe havde været repareret. Den erhvervsdrivende tog lånebilen tilbage, og afviste kravet om ophævelse, da finansieringsselskabet have tilbagetaget bilen til dækning af restgælden. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Den sagkyndige har under besigtigelsen konstateret, at det ikke er muligt at låse bilen udefra på grund af fejl på låsecylindrene. Ifølge den sagkyndige må fejlene ved låsesystemet antages at have været til stede allerede på leveringstidspunktet. Fejlen ligger ud over, hvad man kan forvente, når henses til bilens alder og km-tal og omstændighederne i øvrigt.
På grund af fejlen ved centrallåsesystemet anser nævnet bilen for mangelfuld, jf. købelovens § 76, stk. 1, nr. 4, hvorefter genstanden lider af en mangel, hvis genstanden er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være.
Indklagede 2 (finansieringsselskabet) har over for klageren gjort gældende, at bilen er taget tilbage til restgælden. Uagtet at parternes aftale hjemler tilbagetagelse i tilfælde af forbrugerens manglende betaling, skal kreditaftalelovens betingelser herfor samtidig være opfyldt.
En tilbagetagelse forudsætter bl.a., at forbrugeren er udeblevet med et beløb 30 dage efter dets forfaldstid, at beløbet har en vis størrelse, og at forbrugeren bliver varslet herom på skrift, jf. kreditaftalelovens §§ 29 og 45.
Indklagede 2 har tilbagetaget bilen, uden at betingelserne herfor har været opfyldt, og der ikke er foretaget afhjælpning inden rimelig tid. Klageren er derfor berettiget til at hæve købet, jf. købelovens § 78, stk. 4.
Det var efter det oplyste på indklagede 1's initiativ (den erhvervsdrivende), at kreditkøbet blev delvist finansieret af indklagede 2. Ligeledes var det indklagede 1, der sørgede for de nødvendige dokumenter vedrørende låneoptagelsen, der skete i forbindelse med aftalens indgåelse. Der foreligger derfor et sådant samvirke mellem på den ene side indklagede 1 og på den anden side indklagede 2 i forbindelse med kreditaftalernes indgåelse, at aftalerne må anses for omfattet af kreditaftalelovens § 5, nr. 2. Klageren kan derfor i medfør af kreditaftalelovens § 33, stk. 1, over for indklagede 2 gøre de samme indsigelser gældende som over for indklagede 1, ligesom indklagede 2 hæfter for klagernes uopfyldte pengekrav mod indklagede 1 efter reglerne i kreditaftalelovens § 33, stk. 2. Dog kan klagernes krav over for indklagede 2 ikke overstige, hvad klagerne har indbetalt til indklagede 2 i anledning af købet, jf. ligeledes kreditaftalelovens § 33, stk. 2..”
De erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.
Sidst opdateret:
21. januar 2010