En forbruger, der boede på Bornholm, købte en Chrysler Grand Voyager Van til 41.500 kr., hos en erhvervsdrivende, der boede i Jylland. Allerede på vejen hjem fra Jylland opdagede forbrugeren, at olien løb ud af automatgearkassen, og efter et kort stop var batteriet dødt. Forbrugeren udskiftede batteriet på egen regning.
Forbrugeren lod bilen undersøge på et værksted, hvor det blev oplyst, at bilen havde en defekt converter, samt at det ikke kunne betale sig at reparere gearkassen. Der viste sig endvidere at være en 15 cm. lang revne i motorblokken, hvorfra der piblede vand ud.
Forbrugeren krævede herefter købet hævet, eftersom bilen både skulle have en ny motor og gearkasse. Bilen blev herefter undersøgt på et FDM test-center i Hillerød. Efter at have modtaget testen hentede den erhvervsdrivende bilen for egen regning og udskiftede motorblokken. Han tilbød at montere en anden gearkasse, men han forlangte, at reservedele og gearkasse skulle betales af forbrugeren. Forbrugeren afviste dette og måtte på egen regning fragte bilen hjem til Bornholm.
Forbrugeren fastholdt sit hævekrav. Den erhvervsdrivende afviste kravet og henviste til slutsedlen, hvoraf det fremgik, at bilen var solgt uden klargøring, ligesom det var anført, at der bl.a. var oliespild fra gear og tilsmudset bremseskive. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Slutsedlen indeholder bl.a. vilkår om, at bilen er ”solgt som beset og prøvet, uden garanti af nogen art”. At bilen er solgt uden garanti, betyder efter ordlyden blot, at klageren ikke kan påberåbe sig at have en bedre retsstilling end den, der følger af gældende ret. Vilkåret afskærer derfor ikke klageren fra at påberåbe sig købelovens regler om mangler, hvis bilen ved leveringen var i en ringere stand, end klageren med rette kunne forvente. Det samme gælder vilkåret om, at bilen er solgt som ”beset”, jf. herved købelovens § 77, stk. 1, hvorefter vilkår om, at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved salgsgenstanden, og andre almindelige forbehold, såsom at salgsgenstanden er solgt som den er og forefindes, ikke kan gøres gældende over for køberen i forbrugerkøb.
Bilen er endvidere solgt ”uden klargøring” og med oplysning om bl.a. oliespild fra gear og tilsmudset bremseskive. Klageren har derfor måttet påregne, at bilen trængte til almindelig klargøring mv.
Den sagkyndige har ved sin undersøgelse af bilen konstateret en række fejl ved bilen af sikkerhedsmæssig karakter, som må antages at have været til stede på leveringstidspunktet, herunder fejl ved gearvælgeren, utæthed ved servopumpe og rustne bremseskiver. Det er den sagkyndiges vurdering, at en udbedring af disse fejl vil løbe op i omkring 27.000 kr., og at det vil løbe op i over 30.000 kr. at lovliggøre bilen og holde den kørende.
Bilen er solgt for en købesum på 41.500 kr., hvilket ifølge den sagkyndiges vurdering ville have været en rimelig pris, såfremt bilen havde været uden de konstaterede sikkerhedsmæssige fejl.
Nævnet finder det på baggrund af den sagkyndiges vurderinger godtgjort, at bilen ved leveringen har været i en væsentlig ringere stand, end klageren med rette kunne vente, og at bilen derfor er behæftet med væsentlige mangler, som berettiger klageren til at hæve købet, jf. herved købelovens § 76, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med § 78, stk. 1, nr. 4.
Klageren har efter et afhjælpningsforsøg foretaget af indklagede haft udgifter på 1.566 kr. til transport af bilen, da indklagede afviste at transportere bilen tilbage til klageren. Det følger af købelovens § 78, stk. 4, at afhjælpning skal ske uden udgift for køberen, og klageren kan derfor kræve udgiften refunderet af indklagede.
Klageren har endvidere i anledning af, at indklagede med urette har afvist klagerens krav, haft udgifter på 2.184 kr. til foretagelse af en test af bilen hos FDM, og klageren er derfor også berettiget til at få denne udgift erstattet.
Nævnet finder det derimod ikke godtgjort, at klageren har krav på at få udgiften på 926 kr. til et nyt batteri refunderet af indklagede.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav samt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.
Sidst opdateret:
17. januar 2007