En forbruger købte en bil hos den erhvervsdrivende. Få dage efter leveringen, fik forbrugeren bilen undersøgt hos en tredjemand, som mente, at bilen havde været udsat for en større skade. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende herover samt over en række andre fejl ved bilen. Den erhvervsdrivende afhjalp de fejl, som forbrugeren reklamerede over, men var uenig i, at bilen skulle have haft en større skade. Den erhvervsdrivende fremskaffede herefter en taksatorrapport vedrørende bilens skader. Forbrugeren fremsatte krav om ophævelse af købet. Dette afviste den erhvervsdrivende, men tilbød at tage bilen retur for 2.000 kr. mindre, end forbrugeren havde betalt for den. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt bilen af mrk. Fiat Punto, som forbrugeren den 28. september 2010 købte af den erhvervsdrivende for 92.000 kr., er mangelfuld, og om forbrugeren kan hæve købet på baggrund heraf.
Forbrugeren har oplyst, at hun umiddelbart efter købet blev opmærksom på, at bilen tidligere havde været udsat for en skade, hvilket bilen ifølge slutsedlen ikke havde været. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende over at hun ikke var blevet gjort opmærksom på skaden af den erhvervsdrivende, samt en større mængde øvrige fejl. Efter at den erhvervsdrivende havde repareret den større mængde øvrige fejl, hævede forbrugeren købet under henvisning til, at bilen tidligere havde været udsat for skade, hvilket hun ikke var blevet oplyst om ved købet.
Den erhvervsdrivende har afvist kravet, da han ikke var bekendt med skaden på salgstidspunktet, og da han i øvrigt har repareret bilens fejl.
Finansieringsselskabet har indsendt økonomiske oplysninger vedrørende finansiering af købet, men har i øvrigt ikke forholdt sig til forbrugerens reklamation.
Da den erhvervsdrivende har medvirket til, at forbrugeren indgik finansieringsaftalen med finansieringsselskabet, er der tale om et kreditkøb (kreditaftalelovens § 5, stk. 1, nr. 2).
Dette betyder, at forbrugeren kan rejse samme krav over for finansieringsselskabet som over for den erhvervsdrivende, hvis den erhvervsdrivende ikke tilbagebetaler hele beløbet (kreditaftaleloven § 33, stk. 1 og stk. 2). Finansieringsselskabet skal dog højst tilbagebetale til forbrugeren, hvad forbrugeren har betalt til finansieringsselskabet (kreditaftalelovens § 33, stk. 2).
Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at udbedringen efter den tidligere skade har forårsaget, at højre vangespids mangler reparationsmaling, hvilket har været til stede på leveringstidspunktet og er ud over, hvad man må forvente henset til bilens alder, kørte kilometer og omstændighederne i øvrigt.
Bilen er således mangelfuld, da bilen er af ringere beskaffenhed, end den ifølge aftalen burde være (købelovens § 76, stk. 1, nr. 4). Forbrugeren er på denne baggrund berettiget til et passende afslag i købesummen på 800 kr. (købelovens § 78, stk. 1, nr. 3).
Vedrørende den tidligere skade på bilen har den sagkyndige udtalt, at prisen for bilen på 92.000 kr. er rimelig og sædvanlig, også selv om bilen har været udsat for den pågældende skade. Endvidere har den sagkyndige udtalt, at det er hans vurdering, at den tidligere skade definitorisk ikke er en større skade, henset til skadens karakter og størrelsen af udbedringsomkostningerne.
Der foreligger en mangel ved bilen, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af bilen, og som sælgeren kendte eller burde kende (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3). Da den erhvervsdrivende har oplyst, at han ikke kendte til skaden, og der ikke er noget i sagen der indikerer, at den erhvervsdrivende burde have kendt til skaden, har den erhvervsdrivende ikke tilsidesat sin loyale oplysningspligt (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3).
Der foreligger endvidere en mangel ved bilen, hvis bilen ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger (købelovens § 76, stk. 1, nr. 1). Nævnet bemærker, at den erhvervsdrivende har oplyst på slutsedlen, at bilen ikke har haft en større skade.
Tre nævnsmedlemmer udtaler, at omfanget og karakteren af bilens tidligere skade gør, at denne ikke er at betragte som en større skade i den forstand, som er kriteriet i denne sag. Disse tre nævnsmedlemmer har lagt vægt på karakteren af skaden, herunder at der ikke er foretaget svejsearbejder på bilen, og at bilen ikke har været rettet i en rettebænk.
Dette forhold udgør derfor ikke en mangel ved bilen.
To nævnsmedlemmer udtaler, at skaden efter dens karakter og størrelsen af udbedringsomkostningerne er at betragte som en større skade. Det er derfor disse to nævnsmedlemmers opfattelse, at forbrugeren er berettiget til et passende afslag i købesummen også for dette forhold.
Der træffes afgørelse efter flertallet.”
Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav.