Terrassevarmer annonceret på internettet

En forbruger så en terrassevarmer annonceret på en hjemmeside, hvor den annoncerede pris var inklusive fragt. Via et link på hjemmesiden til den erhvervsdrivendes hjemmeside forsøgte forbrugeren at bestille terrassevarmeren til den annoncerede pris, men prisen blev pålagt fragt på den erhvervsdrivendes hjemmeside. Forbrugeren sendte derfor en e-mail til den erhvervsdrivende med krav om at købe terrassevarmeren til prisen inklusive fragt.

Den erhvervsdrivende afviste forbrugeren, da annoncen på reklamehjemmesiden havde et teknisk problem med at vise forskellen på prisen, hvis man selv afhentede varen eller fik den sendt. Den rigtige pris ved forsendelse var den, der var oplyst i den erhvervsdrivendes webshop, som også var det eneste sted, hvor forbrugeren kunne afgive sin bestilling. Forbrugeren fastholdte, at den erhvervsdrivende var bundet af annoncen på reklamehjemmesiden. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Nævnet lægger til grund, at den i sagen omhandlede terrassevarmer blev annonceret til salg på reklamehjemmesiden til en pris på 1.095 kr. med gratis fragt. Nævnet lægger endvidere til grund, at varen ikke kunne erhverves via indklagedes egen webshop, uden at der blev pålagt fragt, medmindre varen afhentedes på indklagedes adresse.

Det er ikke på reklamehjemmesiden muligt at indgå en bindende aftale om køb og/eller betale for de varer, der er annonceret til salg på denne hjemmeside, idet denne udelukkende linker til de erhvervsdrivendes hjemmesider, hvor der så – ofte – er mulighed for at indgå bindende aftaler og betale for de pågældende varer i de pågældendes hjemmesiders webshops.

På denne baggrund og henset til, at annoncerne på reklamehjememsiden dermed udelukkende fungerer som reklame for de erhvervsdrivendes produkter og videreformidler kontakten til de erhvervsdrivende, må det på denne hjemmeside anførte anses som en opfordring til at gøre tilbud. Dermed må klagerens e-mail til den erhvervsdrivende af 5. januar 2009 anses for et tilbud til indklagede om at købe den i sagen omhandlede terrassevarmer til 1.095 kr. frit leveret, jf. aftalelovens § 1. Dette tilbud kunne indklagede imidlertid frit afvise, hvilket skete ved indklagedes mail af 7. januar 2009. Hermed bortfaldt klagerens tilbud, jf. aftalelovens § 5.

På denne baggrund finder nævnet ikke, at klageren kan få medhold i sit krav om levering af terrassevarmeren til den på reklamehjemmesiden oplyste pris.”