Ikke fortrydelsesret vedrørende køb af stole

En forbruger bestilte telefonisk på baggrund af en annonce i den lokale avis to ”Y-stole” hos en møbelhandler. Forbrugeren forudbetalte købesummen ved fremsendelse af en check på 5.400 kr. Få dage senere fortrød forbrugeren købet og annullerede ordren, idet hun havde set de pågældende stole billigere i en anden forretning.

Under sagens forberedelse blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt købet var omfattet af forbrugeraftalovens regler om fortrydelsesret mv., som finder anvendelse, hvis aftalen indgås ved fjernkommunikation, som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende, jf. forbrugeraftalelovens § 4.

Møbelhandleren oplyste, at han ikke drev ”et system for fjernsalg”. Af møbelhandlerens annonce fremgik det, at Hans J. Wegners fødselsdag fejredes med et specialtilbud på y-stole, der gjaldt ved bestilling 2. april. Under tilbudet var anført møbelhandlerens forretningsnavn, forretningens adresse, telefonnummer og hjemmeside adresse. På møbelhandlerens hjemmeside fandtes forskellige tilbud på møbler, møbelhandlerens handelsbetingelser, samt oplysninger om møbelhandlerens fysiske beliggenhed. Der var ikke nogen mulighed for at bestille varer elektronisk via hjemmesiden. Nævnet traf følgende afgørelse:

” Nævnet lægger til grund, at klageren den 2. april 2004 telefonerede til indklagede på baggrund af en annonce i den lokale ugeavis og indgik aftale om køb af to stole. Klageren sendte en check til indklagede som forudbetaling for bestillingen. Klageren annullerede aftalen 5 dage senere – den 7. april 2004 – hvor det blev aftalt, at klageren skulle betale et afbestillingsgebyr. Indklagede returnerede det forudbetalte beløb med fradrag af en erstatning på 20 %.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede på tidspunktet for aftaleindgåelsen havde tilrettelagt et system med henblik på fjernsalg. Herved har nævnet lagt vægt på, at indklagede ikke via sin hjemmeside – hvortil der var henvist i avisannoncen – har opfordret til at indgå aftaler ved fjernkommunikation, og at den indrykkede avisannonce ikke henviser til en ordretelefon, men alene forretningens hovedtelefonnummer.

Der kan ikke lægges til grund, at formålet med at oplyse hovedtelefonnummeret har været at fremkalde telefoniske bestillinger.

Nævnet finder derfor, at der ikke foreligger et fjernsalg omfattet af forbrugeraftaleloven. Klageren har herefter ikke haft fortrydelsesret. Parterne har derimod indgået en bindende købsaftale, jf. aftalelovens § 1, som klageren ikke har været berettiget til som sket at annullere.

Klageren har herefter været forpligtet til at yde indklagede erstatning af det økonomiske tab, der er lidt ved den uberettigede annullation, jf. købelovens § 30, jf. 28.

Indklagede har fremsat ovennævnte krav på erstatning svarende til mistet dækningsbidrag. Nævnet finder ikke grundlag for kritik heraf, idet den krævede erstatning er lavere end indklagedes forventede nettoavance ved handlen.”