Gå til resume Gå til indhold

Krukker rustede

Afgørelse

At krukkerne rustede var en så væsentlig oplysning, at den erhvervsdrivende burde have oplyst om dette inden købet, og forbrugeren kunne derfor hæve købet

Gå til indhold

En forbruger købte på internettet 2 patinerede krukker af jern til udendørs brug. Allerede 2 dage efter leveringen skallede malingen af efter et regnvejr, og krukkerne begyndte at ruste. Forbrugeren kontaktede den erhvervsdrivende, som afviste reklamationen, da det er almindelig kendt, at patineret jern ruster, og da rusten var en del af looket.

Forbrugeren ville ikke have købt krukkerne, hvis hun havde vidst, at de ville ruste, og da den erhvervsdrivende fortsat afviste reklamationen, blev sagen indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Nævnet har vurderet krukkerne på baggrund af de af klageren indsendte fotos og har konstateret, at krukkerne har en ikke ubetydelig tendens til at ruste i bunden, hvilket underbygges af fotoet, der viser en kraftig afsmitning af rust på fliserne. Der er mellem parterne enighed om, at krukkerne ruster.

Det følger af købelovens § 76, stk. 1 nr. 3, at der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysninger om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende.

Det er nævnets opfattelse, at oplysningen om, at krukkerne ruster, er af en så væsentlig betydning, at indklagede burde have givet oplysninger om dette forinden købet, f.eks. ved en særligt fremhævet oplysning herom på hjemmesiden.

Nævnet mener ikke, at en oplysning om, at krukkerne er patinerede og af jern, er tilstrækkelig information, og mener endvidere, at en forbruger der ikke får andre oplysninger end dette, må forvente at krukkerne er behandlet på en sådan måde, at de er egnet til at stå udendørs, uden at ruste.

Da varen endvidere er at en anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, er der efter en samlet vurdering tale om køberetlige mangler af ikke uvæsentlig karakter, hvorfor klageren er berettiget til at ophæve købet, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 4.

Nævnet bemærker i øvrigt, at da der er tale om en fjernsalgsaftale har indklagede været forpligtet til, at give klageren en række oplysninger på papir eller på andet varigt medie senest på tidspunktet for overgivelsen af varen, jf. forbrugeraftalelovens § 12, jf. § 11. stk. 1, nr. 1-5. Indklagede har ikke godtgjort at have overholdt reglerne herom.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.

Dato for afgørelse:
25-03-2009
 
Lovgrundlag:
Købeloven, § 76, stk. 1, nr. 3 og § 78, stk. 1, nr. 4
 
Sagsnummer:
08/05298
 
Sidst opdateret:   18. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.