En forbruger bestilte en kontorstol via sælgerens hjemmeside. Bestillingen blev foretaget på en computer i sælgerens forretning sammen med en medarbejder. Forinden bestillingen havde forbrugeren besigtiget en tilsvarende stol i forretningen. Efter levering af stolen samlede forbrugeren den, og det viste sig efterfølgende, at den ikke kunne skilles ad igen. Forbrugeren var ikke blevet oplyst om dette, ligesom det heller ikke stod i brugsanvisningen.
Da forbrugeren henvendte sig til sælgeren, fordi hun ønskede at fortryde købet, blev hun afvist under henvisning til, at stolen skulle tilbageleveres usamlet, jf. betingelserne for fortrydelse i faktura- og ordrebekræftelsen, der indeholdt følgende bestemmelse:
”Fortrydelse: Ønsker du at fortryde købet, skal du kontakte nærmeste butik senest 14 dage efter modtagelse. Butikken vil oplyse om, hvortil varen skal returneres. Du skal returnere varen i samme stand, som du modtog den – det vil sige ubrugt, usamlet og i original emballage. Originalemballagen skal være i en stand der muliggøre videresalg, idet der på emballagen er anvist nødvendige oplysninger om varens anvendelse samt mål/værdier, som er nødvendig information for vore kunder. Du skal selv afholde omkostningerne i forbindelse med returnering af varen.”
Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet med krav om, at gøre brug af fortrydelsesretten og få købesummen retur. Forbrugerklagenævnet traf følgende afgørelse:
” Klageren har afgivet sin bestilling i indklagedes forretning, hvor klageren blev rådgivet af en af indklagedes ansatte. Der foreligger derfor ikke et fjernsalg i forbrugeraftalelovens forstand, men det fremgår af indklagedes forretningsbetingelser, at indklagede indrømmer sine kunder 14 dages fortrydelsesret, også selv om aftalen ikke er indgået ved fjernsalg.
Indklagede har samtidig betinget fortrydelsesretten af, at varen returneres i samme stand, som kunden modtog den ”- det vil sige ubrugt, usamlet og i original emballage”.
Sagen angår spørgsmålet, om klageren som følge af dette vilkår er afskåret fra at fortryde købet af en kontorstol, som klageren har samlet uden kendskab til, at stolen herefter ikke kunne adskilles igen, hvilket hverken fremgik af brugsvejledningen, emballagen eller omstændighederne i øvrigt.
2 nævnsmedlemmer finder, at indklagedes forretningsvilkår må forstås således, at en samling af varen i sig selv indebærer, at fortrydelsesretten fortabes, og at der som følge heraf ikke kan gives klageren medhold i det fremsatte krav om, at hun er berettiget til at hæve købet på trods af stolens samling.
3 nævnsmedlemmer lægger vægt på, at indklagede – som også driver en internetbutik – anvender samme forretningsbetingelser over for fjernsalgskunder som over for andre kunder. Da de forbrugere, som indgår aftale med indklagede ved fjernsalg, kan påberåbe sig beskyttelsen efter forbrugeraftaleloven, finder disse nævnsmedlemmer, at indklagedes betingelser vedrørende kundernes fortrydelsesret må fortolkes i lyset af forbrugeraftalelovens ufravigelige regler.
Da købet blev indgået 22. september 2004, skal forretningsbetingelserne fortolkes i lyset af reglerne i lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987 med senere ændringer, som var gældende indtil 1. oktober 2004, hvor den tidligere forbrugeraftalelov blev afløst af lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftaler.
Efter § 12, stk. 6, i den tidligere lov (i dag lovens § 20, stk. 1) er udøvelse af lovens fortrydelsesret betinget af, at det modtagne kan tilbagegives i væsentlig samme stand. Det er derfor ikke i sig selv til hinder for at fortryde et fjernsalg, at varen har været taget i brug. Er det efter varens art åbenbart, at en brug af varen medfører formindskelse af varens salgsværdi, kan fortrydelsesretten dog ikke gøres gældende, jf. den dagældende lovs § 12, stk. 6, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. (i dag lovens § 20, stk. 3, nr. 1).
Da det ikke har været kendeligt for klageren, at stolen efter at have været samlet ikke kunne adskilles igen, finder de nævnte nævnsmedlemmer, at klageren har været berettiget til at forvente, at samlingen af stolen ikke afskar hende fra at fortryde købet. Disse nævnsmedlemmer finder derfor, at klageren er berettiget til at fortryde købet, og at dette gælder, selv om stolen ikke længere kan tilbagegives i væsentlig samme stand i og med, at den ikke længere kan adskilles, jf. herved den dagældende lovs § 12, stk. 6, jf. § 8, stk. 2 (i dag lovens § 20, stk. 2), hvorefter forbrugeren bevarer sin fortrydelsesret, selv om varen er blevet beskadiget/forringet, hvis dette ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra forbrugerens side.
Idet afgørelsen træffes i overensstemmelse med flertallets opfattelse, er klageren herefter berettiget til at fortryde købet og kræve købesummen + fragt tilbagebetalt mod, at klageren tilbagegiver den nu samlede kontorstol til indklagede.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav fra 30 dage efter det tidspunkt, hvor forbrugeren afsendte sit tilbagebetalingskrav til den erhvervsdrivende.