Gå til resume Gå til indhold

Manglende vejledning ved køb af hot tub

Afgørelse

Da det ikke er almindeligt kendt, at træ kan misfarve vand, påhvilede det den erhvervsdrivende at oplyse forbrugeren herom ved købets indgåelse.

Gå til indhold

En forbruger købte en udendørs hot tub med bl.a. bænke og rist i egetræ, og reklamerede til den erhvervsdrivende, da han konstaterede, at vandet blev misfarvet. Den erhvervsdrivende forsøgte at udbedre problemet, men endte med at udskifte karret med et nyt. Forbrugeren kontaktede også producenten, som oplyste, at der kunne forventes en vis misfarvning af vandet i starten, da der var brugt egetræ, og ikke røget egetræ, som var dyrere.

Da problemet fortsatte, reklamerede forbrugeren igen, men blev henvist til at kontakte producenten eller sørge for ordentlig rengøring af karret, da en vis misfarvning var forventeligt. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”I overensstemmelse med den sagkyndiges udtalelse, lægger nævnet til grund, at afsmitning er et velkendt fænomen, og at de stoffer, der opløses i vandet ikke er sundhedsskadelige. Eg anses for at være en robust træsort, der er velegnet til denne type anvendelse. Brugen af træsorter, der smitter mindre af er forbundet med andre uhensigtsmæssigheder, såsom skimmelsvamp og algedannelser. Samtidig vurderes afsmitningen at aftage relativt hurtigt og med tiden helt forsvinde.

Uagtet den sagkyndiges udtalelse, er det nævnets opfattelse, at en forbruger almindeligvis ikke er bekendt med, at træet vil misfarve vandet, hvorfor indklagede burde have vejledt herom i forbindelse med aftalens indgåelse. Da det ikke anses for godtgjort, at der er givet en sådan oplysning og dette vurderes at have betydning for klagerens bedømmelse af det købte, er karet behæftet med en mangel, jf. købelovens § 76, stk. 1, nr. 3.

Indklagede skal følgelig erstatte klagerens rimelige omkostninger til vandpåfyldning og tømning af karet indtil afsmitningen i det væsentligste er aftaget. Beløbet fastsættes skønsmæssigt til 500 kr..” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav.

Dato for afgørelse:
30-04-2009
 
Lovgrundlag:
Købeloven, § 76, stk. 1, nr. 3
 
Sagsnummer:
08/06732
 
Sidst opdateret:   21. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.