En forbruger købte et komfur og en emhætte, og betalte samtidig 600 kr. for montering, hvilket fremgik af kvitteringen. Den erhvervsdrivende monterede komfuret, og bestilte en tømrer til at sætte emhætten op.
Regningen for montering af emhætten blev efterfølgende sendt til forbrugeren. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende over at han skulle betale for monteringen, da han mente, at han allerede i forbindelse med købet havde betalt for montering af både komfur og emhætte. Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens reklamation. Sagen blev derefter indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Indledningsvist skal det bemærkes, at nævnet ikke finder grundlag for at antage, at den sagkyndige ikke besidder den fornødne faglige kompetence til at udtale sig om sagens udfald.
Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at indklagedes montering af komfuret ikke er korrekt udført, samt at fejlinstallationen er blevet lovliggjort ved hjælp af servicefirmaet samt elektrikerfirmaet. Nævnet finder på denne baggrund, at indklagedes montering har været mangelfuld, og at klageren på denne baggrund er beret-tiget til at få udgifterne til 2 regninger på henholdsvis 700 kr. og 763 kr. dækket.
Nævnets flertal (4 nævnsmedlemmer) finder desuden, at indklagedes montering også må omfatte montering af emhætte, når andet ikke er angivet på kvitteringen. Klageren har derfor også krav på at få udgifter til regningen på 689,25 kr. dækket.
Et mindretal (1 nævnsmedlem) finder ikke, at klageren kunne forvente, at montering også omfatter tømrerarbejde.” Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.
Dato for afgørelse:
25-03-2009
Lovgrundlag:
Der er ikke nogen specifik lov at henvise til.
Sidst opdateret:
21. januar 2010
Giv din vurdering af denne side