En forbruger købte i 1998 en vaskemaskine med en 5-årig "Total Service-kontrakt". Vaskemaskinen kostede 3.295 kr., mens der for servicekontrakten blev betalt 595 kr.
Efter at maskinen havde været i brug i 3 år og 6 måneder, holdt den op med at fungere og blev af den erhvervsdrivende erklæret for totalskadet. Forbrugeren krævede herefter maskinen repareret med henvisning til Total Service-kontrakten, men dette blev afvist af den erhvervsdrivende, da udgifterne til reparation ville overstige maskinens nypris.
Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse: "Det er anført i servicekontraktens pkt. 3, at enhver pludselig opstået reparationskrævende skade på varen er omfattet af kontrakten, og at arbejdsløn og kørsel også er dækket. Af kontraktens pkt. 4 - der er en undtagelsesbestemmelse - fremgår det, at blandt andet skader som følge af tilkalkning, slidtage, rust, fabrikationsfejl og seriefejl, der kan henføres til leverandøren/fabrikanten, ikke er omfattet af service-kontrakten. Alene det forhold, at slidtage og fabrikationsfejl er undtaget, udelukker efter nævnets opfattelse, hvad der må antages at være langt hovedparten af de fejl, som en forbruger vil kunne komme ud for.
Et kontraktsvilkår som det foreliggende, der er ensidigt udformet af den erhvervsdrivende, og som undtager skadestyper, der efter kontraktens titel - "Total service-kontrakt" - og dens øvrige ordlyd må forventes at være omfattet, er efter nævnets opfattelse urimeligt og vil kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36.
Ligeledes finder nævnet, at kontraktsvilkåret om en selvrisiko på 200 kr. ekskl. moms ved enhver skade set i lyset af kontraktens titel - "Total servicekontrakt" - er et urimeligt aftalevilkår, der kan tilsidesættes efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36.
Indklagede har undersøgt klagerens vaskemaskine og har afvist reklamationen med henvisning til, at man ikke kan få reservedele, og at en reparation i øvrigt vil koste mere end nyprisen. Nævnet lægger derfor til grund, at indklagede har fundet, at den konkrete skade er omfattet af service-kontraktens pkt. 3.
Nævnet finder, at kontrakten efter sin ordlyd lægger op til, at der ydes reparation i tilfælde af skader. Indklagede har da også afvist klagerens krav med henvisning til, at udgifterne til reparation ville overstige købsprisen. I kontraktens pkt. 5, 1. led, anføres imidlertid, at erstatningen ikke kan overstige den oprindelige købspris. Bestemmelsen er antagelig tænkt som et forbehold, hvis reparationsudgifterne bliver for store, men formuleringen skaber uklarhed over, om der ydes erstatning eller reparation i tilfælde af en skade. Formuleringen giver under alle omstændigheder forbrugeren en forventning om, at skader omfattet af kontrakten tillige kan give ret til en erstatning.
Kontraktens pkt. 5, 1. led må umiddelbart efter sin ordlyd forstås således, at forbrugeren ikke kan få erstatning på mere end købsprisen. Det fremgår intetsteds - som ellers indikeret af indklagedes afvisning af klagerens krav - at retten til erstatning bortfalder helt, når udgifterne til reparation forventes at overstige købsprisen. Det fremgår alene, at der kun gives erstatning op til købsprisen.
Hvis der ved en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er tvivl om forståelsen af et aftalevilkår, der ikke har været genstand for forhandling, fortolkes vilkåret efter aftalelovens § 38 b, stk. 1, på den måde, der er mest gunstigt for forbrugeren. Nævnet finder herefter, at kontrakten må fortolkes således, at da udgifterne til reparation af maskinen ifølge den indklagede vil overstige maskinens købspris, har klageren krav på erstatning svarende til købsprisen.
Sidst opdateret:
18. marts 2004