En forbruger indleverede sin oldefars gamle vielsesring til en guldsmed, idet hun ønskede at få den udvidet. Hun indleverede samtidig sin egen forlovelsesring, så der kunne tages guld herfra. Ved afhentningen konstaterede forbrugeren, at den gamle vielsesring var blevet omsmeltet, og at den havde fået en anden glød og ikke længere var trespaltet.
Guldsmeden havde inden aftalens indgåelse telefonisk tilbudt en ny spaltet ringskinne af gammelt guld og fattekant omkring stenen. Forbrugeren var ikke klar over, at det betød, at ringen ville blive omsmeltet. Guldsmeden oplyste, at forbrugeren selv havde brugt udtryk som to- og trespaltet, og guldsmeden havde derfor ikke anledning til at tro, at forbrugeren var i tvivl om betydningen af begreberne.
Guldsmeden tilbød efterfølgende uden beregning at forgylde ringen i en guldfarve, der svarede til den oprindelige farve, samt at tilbagebetale halvdelen af vederlaget. Dette afviste forbrugeren, idet hun ønskede hele vederlaget tilbagebetalt, idet det ikke var aftalt, at ringen skulle omsmeltes, og hun havde mistet et gammelt arvestykke. Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at reparationen er udført i henhold til tilbuddet og svarende til, hvad enhver anden fagmand ville gøre.
Efter parternes oplysninger lægger nævnet til grund, at indklagede har afgivet tilbud på reparation svarende til indklagedes reparatørs tilbud på reparation og uden at give oplysninger om, at ringen ville blive omsmeltet.
Det er nævnets vurdering, at indklagede burde have oplyst, at ringen ved udvidelsen ville blive omsmeltet, og indklagede har ikke haft tilstrækkeligt grundlag til at formode, at klageren var bekendt med, at der ville blive foretaget omsmeltning af ringen, uden at indklagede specifikt oplyste det.
På baggrund heraf har indklagede udført en tjenesteydelse, som klageren med rette ikke havde forventet, og som er uden værdi for klageren. Klageren er derfor berettiget til at kræve tilbagebetaling af vederlaget.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav.
Sidst opdateret:
1. september 2008